KEND DIN BY – BYVANDRINGER I AALBORG
Torsdag d. 5. september 16.30
Den bedste måde at opleve den imponerende forandring, som Aalborg Havnefront gennemgår i disse år, er fra søsiden.
Aalborg Havn nævnes for første gang som havn i midten af 1400-tallet. Herefter gennemgår den en rivende udvikling, og Aalborg bliver det sted uden for Øresund, som kan opkræve den største told. I dag er den havn og den by, som i århundreder har levet adskilt, ved at åbne sig for hinanden. Fjorden er blevet en del af byrummet.
Så tag derfor med om bord på det gode skib M/S Kysten, hvor vi tager turen langs havnen fra Portland i øst til Egholm i vest og får fortællingen om havnens udvikling i fortid, nutid og fremtid.
Turen slutter med, at vi bliver sat af hos den tidligere køkkenfabrik Boform og hører om forvandlingen fra fabrik til “Street Food – The Lighthouse”, der byder på 17 forskellige boder med mad fra hele verden.
Turen inkluderer en coin på kr. 100, som efterfølgende frit kan bruges hos Street Food.
Bestil din billet HER
Kilde: FOF