Du kender det sikkert godt – alt det, du ønsker dig i løbet af året, det køber du selv, når du har brug for det. Og når julen så nærmer sig, så kan det være svært at fylde en ønskeseddel ud. Du kan læse med her, og få nogle ideer til ønskesedlen.
Tips til ønskelisten:
- Sko. Hvis der er noget, man altid kan bruge i garderoben, så er det et par nye sko, støvler, sneakers eller sandaler til den kommende sæson. Ofte er det en større udskrivning, og derfor er det oplagt at ønske sig nye sko, når muligheden til jul byder sig.
- Træningstøj. Hvad end du træner dagligt, løber en tur i ny og næ eller blot elsker at gå rundt i dit træningstøj derhjemme om søndagen, så er et nyt sæt tøj fra et brand som Adias lækkert at modtage i gave. Netop fra Adidas finder du både træningsover- og underdele såvel som mere almindeligt tøj, sweats og masser af sneakers, accessories og tasker.
- Make up & parfume. Selvom det kan virke som noget, man typisk vil købe, når man mangler det, så kan en ny parfume være en dyr affære, og det samme gælder kvalitetsmakeup. Hvis du allerede har, hvad du skal bruge, så kan du altid ønske dig lidt til lageret, sådan at du ikke løber tør. Det kan også være, at du har set dig varm på en lækker, men halvdyr øjenskyggepallette eller et sæt med neglelakker fra dit yndlingsmærke?
- Oplevelser. Når nogen skriver, at de ønsker sig en oplevelse eller måske de kendte “overraskelser”, så er det sjældent det, man vælger at gå med. Men hvis du i stedet skriver, hvad det er for nogle oplevelser, du ønsker dig, så bliver det meget nemmere for afsenderen at købe og pakke ind. Det kan være en tur i Københavns Tivoli, en tur i Zoologisk Have, Bridgewalking over Lillebælt eller en tur på en lækker gourmetrestaurant.
- Giv en donation. Hvis du allerede har alt det, du skal bruge i din hverdag, så kan du lægge op til at julegavebudgettet til dig skal doneres til andre, som er mere nødstedte. Det kan et lokalt tiltag som de danske Julemærkehjem, Kræftens Bekæmpelse eller et mere internationalt og globalt perspektiv som bevarelse af verdens regnskove.
Der er ingen regler, der fortæller noget om, hvad du må liste op på din ønskeseddel – så her er nogle ideer, som du kan tage inspiration i.