• Indsend nyhed
fredag 14. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
16. marts 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Har du en sundhedsfaglig baggrund? Meld dig nu – der er brug for dig i Nordjylland!

 

Corona-jobbank klar: Sundhedsfaglige nordjyder kan nu melde sig

Alle med en sundhedsfaglig baggrund kan nu tilbyde deres arbejdskraft til regionens hospitaler. Det gælder blandt andet også pensionerede og sundhedsfaglige under uddannelse.

 

Meld dig til online

Region Nordjylland har nu åbnet op for, at alle med en sundhedsfaglig baggrund kan tilbyde deres arbejdskraft til Region Nordjyllands hospitaler via www.rn.dk/assistance

Det sker med baggrund i den alvorlige situation omkring COVID-19. Regionen forudser, at der bliver brug for flere sundhedsfaglige hænder.

– Utrolig mange nordjyder har allerede henvendt sig for at tilbyde deres hjælp. Nu opretter vi én samlet indgang, så alle der ønsker at hjælpe, ved hvor de skal henvende sig, siger Mariane Therkelsen, der er direktør for Mennesker og Organisation i Region Nordjylland.

Den regionale corona-jobbank sigter især mod medicin- eller sygeplejerskestuderende, ’pensionerede’ sygeplejersker og læger eller andre, der har en relevant sundhedsfaglig baggrund. Det kan også være personer, der har forladt faget, men gerne vil gøre en forskel for sine medborgere i den kommende tid.

– Alle kan tilmelde sig i dag, og hvis vi får brug for arbejdskraften, betaler vi overenskomstmæssig løn for indsatsen. Vi kender ikke det eksakte behov for ekstra hænder, men vi ved, at vi får brug for mange. Så de tilmeldte vil blive kontaktet direkte, hvis og når vi får brug for dem, siger Mariane Therkelsen.

Hun understreger, at alle der bliver kontaktet forud for begyndelsen af arbejdet vil blive klædt på til at håndtere de opgaver, der skal bruges hjælp til.

 

Mange tusinde har tilmeldt sig i andre regioner

Andre danske regioner har i de seneste dage lavet tilsvarende løsninger. Her er antallet af tilmeldte, der ønsker at hjælpe meget højt. Derfor forventer Region Nordjylland også, at et stort antal nordjyder ønsker at træde til.

– Vi har lavet løsningen på baggrund af et samarbejde med andre regioner, og de regioner der allerede har en onlineløsning klar, har fået mange tusinde personer ind i deres corona-jobbank. Jeg håber og tror derfor også, at mange nordjyder vil stille sig klar til at hjælpe, hvis behovet opstår, siger Mariane Therkelsen.

Kilde: Region Nordjylland

 
 
Next Post

Norwegian aflyser 85 procent af sine flyvninger og hjemsender cirka 7300 medarbejdere

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.