• Indsend nyhed
tirsdag 5. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
25. januar 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Ældres ensomhed og mistrivsel kan løftes, når samarbejdet fungerer

Hårdt presset ældreområde: Nye tiltag sikrer hjælp og pleje til Aalborg Kommunes ældre

 

Omrokeringer af medarbejdere, ekstra vagter og vikarer fra ældrestyrken og Job og Velfærd skal sikre fortsat drift på ældreområdet i Aalborg Kommune.

Med op mod 200 fraværende medarbejdere dagligt på grund af corona-smitte eller isolation er presset på ældreområdet i Aalborg Kommune nu så stort, at Senior og Omsorg yderligere gør brug af sin eskaleringsplan, som skal sikre, at kommunens ældre fortsat modtager den hjælp og pleje, som de er visiteret til.

– Kommunens ældre er afhængige af vores hjælp. Derfor har vi også et stort ansvar for at sikre, at de fortsat modtager den hjælp og pleje, som de er visiteret til – også selvom vi har mange sygemeldte medarbejdere. Derfor sætter vi nu flere initiativer i gang, som skal sikre den daglige hjælp og pleje til kommunens ældre, siger direktør Jan Nielsen fra Senior og Omsorg.

Omrokeringer af medarbejdere
En af løsningerne i Aalborg Kommunes eskaleringsplan er at flytte medarbejdere internt i Senior og Omsorg for at dække de kritiske funktioner. Det er for eksempel sygeplejersker i administrative stillinger, social- og sundhedsmedarbejdere ansat på rehabiliterings- eller aktivitetscentre, men også andre sundhedsprofessionelle som fysioterapeuter og ergoterapeuter, som bliver flyttet midlertidigt til for eksempel plejehjem.

Ekstra honorar for ekstra vagter
Derudover opfordrer Aalborg Kommune alle medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjem til frivilligt at tage ekstra arbejde på grund af den helt ekstraordinær situation. Aalborg Kommune honorerer selvsagt personalet for at tage ekstra vagter, når de har tid og overskud.

– Vores medarbejdere tager allerede ekstra vagter, men lige nu har vi brug for, at de tager alle de ekstra vagter, de kan. Derfor har vi i samarbejde med FOA lavet en aftale om, at medarbejderne får et ekstra honorar for deres indsats, siger Jan Nielsen.

Ældrestyrken tilbage på arbejdsmarkedet
Aalborg Kommune ansætter også efterlønnere og pensionister med en uddannelse som social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller sygeplejerske og erfaring fra ældreområdet som vikarer. De modne vikarer bliver ikke modregnet i deres pension eller efterløn, og kan tilmed selv bestemme, hvornår og hvor meget de vil arbejde.

Håndsrækning fra Job og Velfærd
Aalborg Kommunes forvaltning Job og Velfærd opfordrer nu også sit sundhedspersonale til at give en håndsrækning og tage ekstra vagter på ældreområdet. Også de medarbejdere kan se frem til ekstra honorar for deres indsats.

– Det er alle mand på dæk nu, men ved en fælles indsats på tværs af faggrænser og forvaltninger er jeg sikker på, at vi vil lykkes med at levere den hjælp og pleje, som kommunens ældre er visiteret til, slutter Jan Nielsen.

Kilde: Aalborg Kommune

 
 
 
 
 
Next Post
Kommuner kan nu søge støtte til at etablere ungdomsmodtagelser med fokus på seksuel og mental sundhed

Kommuner kan nu søge støtte til at etablere ungdomsmodtagelser med fokus på seksuel og mental sundhed

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.