Der var optræk til at droppe håndværkerfradraget, men i den nye finanslov for næste år er der igen afsat midler til Boligjobordningen, som betyder, at du fortsat kan få fradrag for blandt andet energiforbedringer i boligen.
Boligjobordningen har igennem de seneste år betydet, at man har kunne få håndværkerfradrag, også kaldet servicefradrag, når man har investeret i en lang række forbedringer i sin bolig. Eksempelvis isolering, nye vinduer, installation af solceller og lignende.
Men inden folketingsvalget 5. juni var flere partier fremme med kritik af ordningen, som de krævede afskaffet. I argumenterne imod hed det blandt andet, at fradraget er et ”velhaverfradrag”, ligesom nogle partier gerne ser en grønnere udgave af ordningen.
Trods modstanden er det nu besluttet, at håndværkerfradraget får lov til at overleve. Det står klart, efter regeringen har forhandlet finansloven for 2020 på plads i samarbejde med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Det kræver det
Men hvad betyder det så for den enkelte boligejer? Hvad er det for ydelser, som man kan fradraget ved?
Håndværkerfradraget gives ved en række udvalgte serviceydelser og håndværksydelser, som er lavet i ens hjem eller fritidsbolig. På Skats hjemmeside kan man se en liste over de specifikke ydelser, som der gives fradrag for.
Videnscenteret Bolius har også beskrevet ordningen, og her kan du læse nærmere om de konkrete betingelser, som du skal leve op til for at få håndværkerfradraget.
Satserne er steget en lille smule i 2020. Derfor kan du i det kommende år får fradrag på op til 6.200 kroner per person, når der er tale om serviceydelser. Og håndværksydelserne giver et fradrag på op til 12.500 kroner per person i 2020.
Kilde: Boligsiden.dk
