• Indsend nyhed
torsdag 22. oktober 2026
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
22. oktober 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Håndværkere fra hele landet blev hentet til Hasseris: 1915-villa har gennemgået en renovering ud over det sædvanlige

Håndværkere fra hele landet blev hentet til Hasseris: 1915-villa har gennemgået en renovering ud over det sædvanlige

 

En historisk patriciervilla på Kong Frederiks Vej i Hasseris har gennemgået en omfattende renovering, hvor selv de mindste detaljer er blevet nøje gennemtænkt. Nu viser ejerne for første gang hele forvandlingen i en ny video med før- og efterbilleder.

På Kong Frederiks Vej 2 i Hasseris ligger en hvid patriciervilla fra 1915. Udefra ligner den mange af kvarterets klassiske villaer, men bag facaden gemmer sig resultatet af et renoveringsprojekt, der har strakt sig over flere år.

Fra 2021 til 2024 har ejerne gennemført en omfattende renovering, hvor ambitionen har været at bevare husets oprindelige arkitektur og samtidig modernisere stort set alt andet.

Arbejdet har været så omfattende, at håndværkere fra forskellige dele af landet er blevet involveret for at genskabe og fremstille husets mange særlige detaljer.

Ejendomsmæglerfirmaet Liebe, der i dag står for salget af ejendommen, betegner renoveringen som en af de mest omfattende, de har oplevet i Hasseris.

“Vi ser mange flotte villaer i Hasseris, men det er sjældent, vi oplever en renovering, der er så gennemgribende. Ejerne har ikke bare haft fokus på det, man kan se. De har også taget fat på alt det grundlæggende bag vægge og under gulvene,” siger Bo Lynge, ejendomsmægler hos Liebe.

En stukkatør fra Frederiksberg og en snedker fra Vendsyssel

Det er især det håndværksmæssige arbejde, der gør huset bemærkelsesværdigt.

Den oprindelige stuk er blevet restaureret og suppleret med ny, håndlavet stuk udført af en stukkatør fra Frederiksberg. Fyldningsdøre, gerigter, fodpaneler og radiatorskjulere er specialfremstillet af en snedker fra Vendsyssel, så de passer til villaens oprindelige arkitektur.

Husets originale vinduer er bevaret og restaureret. De er efterfølgende suppleret med specialfremstillede forsatsrammer med energiglas og messingbeslag.

Indvendigt er der lagt massive sildebensgulve, og i flere rum er materialer og detaljer fremstillet specifikt til ejendommen.

Selv fugerne på badeværelserne har fået særlig opmærksomhed. Her er der anvendt epoxyfuger med guldglimmer mellem specialimporterede fliser fra Spanien og Italien.

“Det særlige ved huset er respekten for den oprindelige arkitektur. I stedet for bare at udskifte har ejerne valgt at restaurere og få fremstillet detaljer, som passer til en villa fra 1915. Det kræver både tid og de rigtige håndværkere,” fortæller Bo Lynge.

Det største arbejde er næsten usynligt

Men det er ikke kun de synlige detaljer, der har krævet en stor indsats.

Under renoveringen er husets el- og VVS-installationer udskiftet, ligesom kloaksystemet på grunden er fornyet.

Gulvene har været taget op, etageadskillelser er blevet efterisoleret, og i stueetagen er der etableret et nyt isoleret betondæk med gulvvarme.

Samtidig er den historiske villa blevet udstyret med moderne teknologi som Smart Home-styring, integrerede højttalere og ventilation på alle etager.

Resultatet er et hus, hvor den klassiske byggestil fra begyndelsen af 1900-tallet er kombineret med moderne komfort.

Et orangeri, der forbinder hus og have

Renoveringen har også omfattet indretningen og livet omkring huset.

Et orangeri på 37 kvadratmeter med stort ovenlys og foldedøre mod haven skaber en forbindelse mellem boligen og den 1.407 kvadratmeter store grund.

Indenfor er køkkenet udført i røget eg, mens der også er blevet plads til et legeværelse tæt på familiens opholdsrum og en separat gæsteafdeling på husets øverste etage.

Udenfor er haven indrettet med terrasser, gamle træer og legeområder.

Ejerne viser nu hele forvandlingen

I en ny video på cirka fem minutter tager ejerne selv seerne med rundt i villaen.

Her fortæller de om renoveringsprocessen, de mange materialevalg og de særlige håndværksmæssige detaljer, der ligger bag det færdige resultat.

Videoen indeholder samtidig før- og efterbilleder, der viser, hvor omfattende forvandlingen har været.

Villaen er i dag sat til salg gennem ejendomsmæglerfirmaet Liebe med en udbudspris på 15.995.000 kroner.

Videoen kan ses på Liebes Facebook-side og ejendommens landingsside hos Liebe: liebe.dk/boliger/kong-frederiks-vej-2-9000-aalborg.

 
 
 
 
 
 
Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.