• Indsend nyhed
torsdag 8. juni 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
19. december 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Guldmedalje i bæredygtigt byggeri det nye Hospice Vangen i Nørresundby

 

Endnu en guldmedalje i bæredygtigt byggeri til regionen

Regionen står bag endnu et byggeri, der nu modtager en guldmedalje inden for bæredygtighedsordningen DGNB. Bæredygtigt byggeri betyder noget helt konkret for både miljø, økonomi og social bæredygtighed. Noget som vægtes højt i opførelsen og brugen af Region Nordjyllands bygninger.

Guldmedalje til ny hospicebygning
Det nye Hospice Vangen i Nørresundby, som blev taget i brug i midten af maj, har nu fået officielle papirer på, at hospicets bygning er bygget med bæredygtighed for øje. Hospicet har nemlig opnået en såkaldt DGNB-certificering til guldniveau, der indikerer, at der er tænkt bæredygtigt fra opstart af planlægningsfasen frem til ibrugtagningen.

– Det er en vigtig certificering. At nybyggeri i Region Nordjylland får guld i bæredygtigt byggeri, betyder noget for samfundet, miljøet og i det her tilfælde betyder det også noget for de patienter, som bliver indlagt på hospicet. Derfor er bæredygtigt byggeri noget, som regionen prioriterer, siger Mogens Nørgård, der er formand for Hospice Vangen og regionsrådsmedlem (S).

Hospice Vangen ligger sig nu i slipstrømmen af en lang række guldmedaljer, som regionens nybyggerier har modtaget i den seneste årrække. I 2015 blev det politisk besluttet, at alle nybyggerier i regionen skal DGNB-certificeres til guldniveau.

Region Nordjylland har derfor i en længere årrække beskæftiget sig med bæredygtighed – herunder professionel drift af bygninger og tekniske anlæg med fokus på energi og affald, energiledelse og miljøstyring. Men bæredygtigt byggeri handler også om andet end klima og energioptimering. Det er nemlig også vigtigt, at der i de nye byggerier bliver indtænkt godt indeklima, tilgængelighed samt brugervenlighed – det der i DGNB-sammenhænge bliver kaldt social bæredygtighed.

– Vi bygger også med fokus på de sociale aspekter, som eksempelvis gode vilkår for de ansatte og brugerne, når det kommer til indeklima, lydforhold, dagslys og indretningskoncept. Det sker ved, at vi tidligt i processen inddrager fremtidige brugere og vælger de rådgivere og entreprenører, som kan se meningen med at bygge bæredygtigt – både miljømæssigt, socialt og økonomisk, siger Mogens Nørgård.

Hospicet er Region Nordjyllands første OPP-projekt (offentligt-privat-partnerskab). TRIGON A/S er OPP-kontraktleverandør og har dermed stået for opførelsen af bygningen og de skal også stå for den efterfølgende bygningsdrift af det nye hospice.

Indendørs fællesområde

KlimaRegion med fokus på grønt nybyggeri
I forbindelse med budgettet for 2020 har Regionsrådet besluttet, at regionen vil være Danmarks grønneste region. Det skal ske gennem ambitiøse lokale klimahandlingsplaner for egne institutioner, bæredygtige transportløsninger for den regionale kollektive trafik og et målrettet arbejde med kortlægning af jordforurening og beskyttelse af grundvandet. Og altså også herunder et arbejde med bæredygtigt byggeri.

Region Nordjylland indgik allerede i 2010 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være KlimaRegion. Som KlimaRegion forpligter Region Nordjylland sig til at nedbringe CO2-udledningen med 2 procent hvert år indtil 2025. Aftalen med Danmarks Naturfredningsforening gælder som udgangspunkt alene den direkte udledning, som udgør omkring en fjerdedel af Region Nordjyllands samlede CO2-udledning.

Hospicepatienternes terrasser med udsigt ud til fredskov

På nuværende tidspunkt har Region Nordjylland DGNB-certificeret 4 sundhedshuse, 6 socialpsykiatriske bosteder, regionens eget IT-hus og nu også Hospice Vangen. Region Nordjylland står derfor for 12 byggerier ud af 72 certificerede byggerier på landsplan, hvilket har givet Region Nordjylland en førerposition indenfor bæredygtigt byggeri de seneste par år. Derudover er der også andre byggerier, som er i gang med at blive certificeret. Det gælder blandt Regionshuset som eksisterende kontorbyggeri, 1. etape af Psykiatrisk Hospital samt Nyt Kvinde/barn-hus på Regionshospital Nordjylland i Hjørring.

DGNB-certificeringen udstedes af byggefaglige konsulenter tilknyttet non-profit organisationen Green Building Council Denmark (DK-GBC), som er en uvildig 3. part der verificerer materialet som sendes til certificering.

Kilde og foto: Region Nordjylland

Next Post

Ferietid er læsetid: seks forslag til julelæsning

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.