• Indsend nyhed
tirsdag 28. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
25. juli 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Grill uden bål og brand

Grill uden bål og brand

 

Den danske sommer og mad fra grillen er uadskillelige, men en hyggelig grill-aften kan slutte alt for tidligt for de nordjyske grillmestre, hvis man ikke tager sig i agt og følger nogle enkle råd, inden grillen tændes, og pølserne syder. GF Forsikring guider her til en sikker grill-aften.

Når sommerdagen bliver til aften i det nordjyske sommerland, begynder den velkendte duft af grillkul og stegende, marineret kød at hænge tungt i luften. Med en kold flaske rosé og en frisk sommersalat på bordet er der kun tilbage at vente på, at aftenens grillmester kommer med det grillede kød. Det er ønskescenariet for de fleste fynboer, men for nogle slutter grillaftenen lang tid før planlagt.

– Hvert eneste år får vi desværre skadeanmeldelser fra medlemmer, som enten selv er kommet til skade eller som er kommet til at sætte ild i noget, mens de har grillet. Og det gælder både kulgrill, grill over bål og sågar også gasgrill, siger Per Haulund, der er skade- og policedirektør i GF Forsikring og fortsætter:

– Vi havde engang en ærgerlig sag, hvor en af vores medlemmer lige ville handle det sidste ind til aftensmaden, imens kulgrillen varmede op. Men det skulle han ikke have gjort, for da han kom hjem, var de lune kul blevet til høje flammer, og haveskuret var blevet til aske. Så man skal altså være opmærksom.

Grill med omtanke
Når man griller, arbejder man med åben ild, og i et tørt sommerlandskab skal man passe på. Flere har erstattet de klassiske kulgrill med gasgrill. Selvom gasgrillen er nemmere at kontrollere, så betyder det ikke, at man kan vende ryggen til.

– Vi oplever, at flere og flere anskaffer sig en gasgrill, som er nemmere at optænde og slukke igen. Men der er nogle ting, man skal være særligt opmærksom på, inden man tænder for gasgrillen: Temperaturen kan blive noget højere end en almindelig kulgrill, så fedtstof og grillrester kan lettere antænde og give store flammer. Desuden kan utætte gasslanger også overraske, og det kan i værste tilfælde føre til slemme forbrændinger. Man skal hele tiden være opmærksom og holde godt øje – men følger man nogle få gængse råd, så skal der nok komme lækker grillmad på bordet, fortæller Mette Langagergaard, direktør for GF Aalborg, der har kontor på Vestre Allé i Aalborg.

Gode råd til sikker grill:

  1. Tænd op med optændingsblokke. Optændingsvæske eller benzin afgiver dampe, og i en bunke kul kan dampen samle sig i lommer, som eksploderer, når det antændes. Tændblokke er nemme at bruge og brænder også længere. Tænd heller ikke på under parasollen eller et halvtag.
  2. Kig efter utætheder. Bruger man gasgrill bør man undersøge slange og regulator for utætheder. Lugter der af gas, uden at grillen tændes, så stop. Ilden kan antænde luften omkring grillen. Bruger man en kulgrill, bør man undersøge grillen for huller, så der ikke drysser gløder eller varm aske ud.
  3. Sæt altid grillen på fast underlag, så den ikke vælter. Og sæt ikke en grill på græs eller andet brændbart underlag. Sæt aldrig grillen indendørs i fx garagen, da der udvikles kulilte-gasser, som er livsfarlige.
  4. Brug grillhandsker da varmen fra grillen er intens. Især fra gasgrill, som kan blive varmere end kulgrill, så fedtstof i opsamlingsbakken kan antændes. Så sørg for at holde grillen ren.
  5. Hold altid øje med grillen! Pas på børn, dyr og langt hår i nærheden af grillen. Og når maden er tilberedt, så luk luftspjældene og læg låg på. Så kvæles ilden, og de resterende grillkul kan genbruges.

Kilde: GF Forsikring

 
 
 
 
Next Post
Aalborgenserne har sparet 2,3 millioner kilometer i bil på at købe genbrug i år

Aalborgenserne har sparet 2,3 millioner kilometer i bil på at købe genbrug i år

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.