• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
9. april 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Fra samarbejde til partnerskab i Aalborg

Fra samarbejde til partnerskab i Aalborg

 

Aalborgensisk PR-bureau bliver medejer af videoproduktionsselskab

 

Nu udvides produktporteføljen, som i forvejen tæller PR, kommunikation og digital markedsføring på sociale medier, hos Publicity. Fra den 6. april træder det aalborgensiske bureau nemlig ind i ejerkredsen hos videoproducenten Flying Media, som fremover skal servicere både sine egne og Publicitys kunder med levende billeder.

 

Det nordjyske PR-bureau Publicity har i mere end et årti hjulpet både nationale og internationale kunder med at opnå omtale i pressen samt sikre synlighed og salg via markedsføring på sociale medier. Fremover udbygges disse specialistkompetencer med videoproduktion, når bureauet fra den 6. april slår sig sammen med videoproduktionsselskabet Flying Media, som fremover skal servicere både sine egne og Publicitys kunder med levende billeder:

 

– Publicity har rødder i PR og strategisk kommunikation, men vi er i dag meget mere end det. Vi er løbende vokset med vores kunder, og vi arbejder hele tiden for at kunne servicere alle deres behov inden for kommunikation, fortæller Esben Lind, som er direktør og rådgiver hos Publicity.

 

– Vi har en klar ambition om at være Jyllands førende PR- og contentbureau, og det er videoproduktion en essentiel del af. Det skyldes blandt andet, at levende billeder er et effektivt redskab til at formidle både følelser og fakta via storytelling – særligt på de sociale medier. Derfor glæder det mig også meget, at vi fremover har eksperter som Flying Media med på holdet, fortsætter han. 

 

Flying Media, som er stiftet i 2017 af Kasper Kjær Pedersen og Mads Skriver Holch, er blandt andet eksperter inden for videoproduktion, droneoptagelser og animationsvideo.

SONY DSC

Fra samarbejde til partnerskab

Publicity har i flere år stået for videoproduktion til sine kunder, men bureauet har hidtil samarbejdet med videoproducenter, heriblandt Flying Media, på projektbasis. Nu træder Publicity ind i ejerkredsen hos Flying Media og dermed er et egentligt partnerskab en realitet: 

 

– Vi har i en længere periode samarbejdet med videoproducenter, og video er således ikke et nyt produkt for os. Men vores nye partnerskab betyder blandt andet, at vi kan optimere processen for vores kunder og samtidig sikre stærkere synergier mellem vores eksisterende ydelser og den seneste tilføjelse til produktporteføljen, lyder det fra Esben Lind.

 

Hos Flying Media ser man ligeledes frem til at styrke samarbejdet:

 

– Vi glæder os til at skyde samarbejdet med Publicity i gang, og vi ser frem til at kunne styrke vores håndværk ved at kombinere videoproduktion med en bred vifte af kommunikationsredskaber. Samtidig er vi meget ydmyge over at få mulighed for at trække på det store og stærke netværk, som Publicity har etableret gennem de sidste 11 år, fortæller Jeppe Ørum Pedersen, som er medejer hos Flying Media.

 

Flying Media rykker fra april ind i Publicitys lokaler i Bygaden i Aalborg, der i forvejen huser 20 medarbejdere. Fra 1. maj vil videoproducenten have to fuldtidsansatte siddende hos Publicity, mens produktionsselskabet også tæller to deltidsansatte i form af en dronepilot og en konceptudvikler.

 
 
 
 
 
Next Post
Nye tal for overvågning af kræftbehandling – Nordjylland lært af forløb med overskridelser

Nye tal for overvågning af kræftbehandling - Nordjylland lært af forløb med overskridelser

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.