Kulturhuset Nordkraft, Musikkens Hus i Aalborg, Gug Kirke eller? Gå på fotojagt i den nordjyske betonarkitektur i påskeferien, og deltag i Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton på Instagram.
Kulturhuse, kirker og kunstværker viser os hver dag betons mange egenskaber, som et både formbart og æstetisk flot materiale. Det har gjort beton til et populært motiv, når vi fotograferer de bygninger, pladser og broer, der omgiver os. Derfor hylder Dansk Beton frem til 2. påskedag arkitekturen, materialet beton og dem, som fanger betonen i skarpt skudte billeder med fotokonkurrencen #jegelskerbeton på instagram.
Selvom mange steder er lukket for arrangementer og besøgende, har det ikke forhindret danskerne i at tage skønne betonfotos fra gå- eller cykelturen. 300 fotos er således allerede med i konkurrencen, og alle kan deltage ved at poste deres betonfoto med #jegelskerbeton på Instagram.
Fotojagt i påskeferien – sådan deltager du i #jegelskerbeton:
- Tag et lækkert billede af beton
- Upload dit billede på Instagram
- Hashtag dit billede med #jegelskerbeton og sørg for, at din profil er offentlig, ellers kan arrangørerne ikke se dit billede.
Find inspiration til betonarkitektur i dit nærområde på www.synligbeton.dk, hvor der er samlet mere end 100 danske eksempler på fremragende betonarkitektur eller udforsk #jegelskerbeton på instagram.
For yderligere oplysninger og konkurrencebetingelser gå til www.danskbeton.dk/jegelskerbeton
Konkurrencen løber til og med 2. påskedag, hvorfor dit billede senest skal være postet der.
Flotte præmier
Der er flotte præmier på højkant i konkurrencen. Vinderen løber afsted med 5.000 kr., mens andenpladsen vinder 3.000 kr., og tredjepladsen vinder 1.000 kr. Alle tre vindere får desuden deres foto udstillet på Dansk Betons medier og til Dansk Betons prisfest.
Om billedet:
Tag på betonfotojagt i påskeferien i nordjylland. Musikkens Hus er et eksempel på betonarkitektur, der har været motiv for mange fotos. Fotokreditering: Dansk Beton Fabriksbetonforeningen.
Om Dansk Beton:
Dansk Beton er en branchesammenslutning i DI Dansk Byggeri, som er et branchefællesskab i Dansk Industri. Dansk Betons medlemskreds tæller knap 50 betonvirksomheder, der tilsammen udgør stort set alle betonproducenter i Danmark og beskæftiger 6.000 medarbejdere.
Læs mere: www.danskbeton.dk og www.baeredygtigbeton.dk