• Indsend nyhed
mandag 12. januar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
24. september 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Foredrag: Uffe Ellemann-Jensen og Den Kolde Krig – op til åbningen af REGAN Vest

 

I rækken af foredrag op til åbningen af REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum er Nordjyllands Historiske Museum stolte af at kunne byde tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, velkommen.

På 30-årsdagen for Berlinmurens fald, den 9. november, holder han foredrag på Comwell Rebild Bakker i Skørping, hvor han blandt andet fortæller om, hvordan Den Kolde Krig har præget hans liv og virke.

”Mit liv blev formet af Den Kolde Krig”, som han selv formulerer det.

Uffe Ellemann-Jensen var soldat, reserveofficer, student, journalist og politiker under Den Kolde Krig – og da den sluttede, havde han været Danmarks udenrigsminister i over otte år. Han har således oplevet Den Kolde Krig med mange forskellige indgangsvinkler.

En vigtig politisk aktør

Uffe Ellemann-Jensen var medlem af Folketinget i perioden 1977-2001, formand for Venstre 1984-1998 og udenrigsminister 1982-1993, for blot at nævne nogle få nedslagspunkter i en lang og betydelig karriere i dansk og international politik.

Som udenrigsminister i statsminister Poul Schlüters regeringer, var Uffe Ellemann-Jensen med til at styre Danmark gennem den sidste og meget varme fase af Den Kolde Krig. En fase med oprustning, stjernekrigsprojekt, Berlinmurens fald og sluttelig Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Han var således også en af de allervigtigste personer, der skulle med i koldkrigsbunkeren REGAN Vest i tilfælde af, at Den Kolde Krig havde udviklet sig til en regulær og ”brandvarm” krig.

Med alt dette i mente, får publikum til foredraget derfor en helt særlig øjenvidneberetning fra Den Kolde Krig, og de kommer bag om de disse verdenshistoriske begivenheder på en helt særlig måde.

Foruden foredraget med Uffe Ellemann-Jensen inkluderer billetten Comwell Rebild Bakkers lækre frokostbuffet samt kaffe og kage.

Program

Kl. 12.30-13.30: Frokostbuffet

Kl. 13.45-15.00: Foredrag ved Uffe Ellemann-Jensen

Kl. 15.00-15.30: Kaffe og kage
Varighed
Tre timer

Billetpriser
En billet koster 385 kr. inkl. 10 kr. i online administrationsgebyr. Billetten indeholder udover foredrag også frokostbuffet samt kaffe og kage.

Hvor
Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping.

Billetter
Du kan købe billet her: https://booking.visitnordjylland.dk/product/view/id/30666
Du kan også købe billet på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg.

Bemærk venligst
Købte billetter refunderes ikke
Museet forbeholder sig ret til at afvise gæster, der ikke har gyldig billet.

Kilde: Nordjyllands Historiske Museum

 
 
Next Post

A. Enggaard-medarbejdere løber og cykler én million kroner ind til Kræftens Bekæmpelse

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.