Økovarer er billigst i Lidl. Det viser Forbrugerrådet Tænks nyeste pristjek på købet af 15 økologiske kolonialvarer hos 12 dagligvarekæder i Danmark. Tidligere i år vandt Lidl også Forbrugerrådet Tænks pristjek for økologiske frugter og grøntsager og udbygger derved sin position som Danmarks billigste på økovarer.
Lidl er billigst på økologiske kolonialvarer. Det fastslår Forbrugerrådet Tænk i sit økopristjek af 15 udvalgte økologiske varer fra dagligvarekæderne i Danmark, der er offentliggjort i Tænks magasin for juni 2019, som udkom d. 17. juni.
De billigste, økologiske produkter, som fx brune ris, ketchup og marmelade, finder du i Lidl. Det står klart, efter Forbrugerrådet Tænk for anden gang i år kårer Lidl som vinder af et pristjek blandt 12 dagligvarekæder i Danmark.
I marts vandt Lidl Forbrugerrådet Tænks pristjek af 11 udvalgte økologiske frugter og grøntsager, og nu er Lidl altså igen billigst. Denne gang på det samlede indkøb af 15 økologiske kolonialvarer, der er tilgængelige i samtlige af kæderne. Herunder fx pasta, te, kaffe, juice, marmelade og müsli. Det fremgår af juniudgaven af Tænks magasin, som også angiver prisen på indkøbet til 219,36 DKK i alt – hvilket er 7,19 DKK og 7,24 DKK billigere end de nærmeste konkurrenter fra Bilka og Netto. Faktisk er prisen på tre år faldet med 58 kr., når man køber de 15 økovarer i en Lidl-butik, hvis man sammenligner prisen fra 2017 med prisen fra 2019.
Hos Lidl er man naturligvis meget glad for resultatet:
”Vi vil altid tilbyde vores kunder den bedste kvalitet af økologiske produkter til den bedste pris. Med Forbrugerrådet Tænks økopristjek på kolonialvarer samt pristjekket på frugter og grøntsager tidligere i år har vi endnu et bevis for, at vi er det billigste sted at handle økologisk”,siger CCO fra Lidl, Mikko Forsström, og fortsætter:
”Du kan gøre hele dit indkøb i Lidl, og selvom vi vil være billigst, går vi aldrig på kompromis med kvaliteten – uanset om det gælder kolonialvarer, frisk frugt og grønt, vores mange danske produkter eller en anden kategori i vores store varesortiment”.
Lidl har siden februar 2018 løbende tilføjet 300 nye produkter i butikkerne og er nu oppe på ca. 2.100 produkter fast på hylderne. Ca. 15 % af varerne i sortimentet er økologiske, og kæden arbejder løbende med at udvide med flere økologiske produkter i alle varekategorier.
Faktaboks
-Forbrugerrådet Tænks pristjek af økologiske kolonialvarer er baseret på indkøb af 15 udvalgte økologiske varer købt i 12 danske dagligvarebutikker d. 30. april 2019
-De økologiske kolonialvarer i testen var: finvalsede havregryn, honning, hvedemel, instant kaffe, æblejuice, hele kaffebønner, ketchup, marmelade, müsli, pasta, brune ris, saftevand, rørsukker, sort te og hakket eller flået tomat
-Resultatet af testen blev:
- Nr. 1 – Lidl: 219,36 DKK.
- Nr. 2 – Bilka: 226,55 DKK
- Nr. 3 – Netto: 226,60 DKK (på grund af de næste identiske beløb, får Bilka og Netto en delt andenplads.
Læs hele pristjekket i Forbrugerrådet Tænks magasin for juni 2019 på taenk.dk
Om økologi, frugt og grønt og varer med ansvarlige mærker i Lidl
- 15 % økologiske varer*
- 25 % varer har ansvarlige mærker (fx Økologi, MSC, ASC, Svanemærket, Fairtrade, Fairtrade kakaoprogram, UTZ, Rainforest Alliance, Astma-Allergi Danmark, Laktosefri, Glutenfri, Nøglehulsmærket)*
- Alle Lidls butikker får leveret friske frugter og grøntsager alle ugens syv dage
- I Lidl finder man et stort udvalg af danske varer, og kæden har et tæt samarbejde med mange danske avlere
- Alle Lidls butikker byder på et stort udvalg af årstidens sæsonaktuelle frugter og grøntsager
- Lidl gennemfører omfattende kvalitetskontrol fra mark til butik og har 100 % kontrol over forsyningskæden
- I 2019 vandt Lidl Forbrugerrådet Tænks økopristjek for økologisk frugt og grønt
- I 2018 vandt Lidl kategorierne ”Produktkvalitet”, ”Værdi for pengene” og ”Tillid” i Loyalty Groups markedsundersøgelse, BrancheIndex 2018, for dagligvarer
- I 2018 vandt Lidl i Skive Landbrug & Fødevarers ”Mejeripris” indenfor discount
- I 2017 vandt Lidl i Thisted Landbrug & Fødevarers ”Frugt- og grøntpris” indenfor discount
- I 2015 vandt Lidl på Bondovej i Odense Landbrug & Fødevarers ”Frugt- og grøntpris” indenfor discount
- I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at udvalgt frugt og grønt bliver nedsat med 30 % før lukketid, ligesom mejeriprodukter bliver nedsat med 30 % to, fire eller seks dage (alt efter produkt), inden de udløber. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.
*Lidl Profilbrochure 2019. Kan læses på www.lidl.dk
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 118 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 30 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 150 distributionscentre i 29 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Kilde: Lidl