Den 20. juli 1969 formåede Neil Armstrong at gøre, hvad der tidligere var betragtet som umuligt: Som det første menneske nogensinde satte han sine fødder på Månens overflade. På denne epokegørende dag sad mere end en halv milliard mennesker klistret til deres tv-skærme og hørte Armstrong sige de nu berømte ord: ”Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden”. Med ét forandrede Apollo 11-besætningen, astronauterne Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins, verden for altid.
For at markere 50-årsdagen for månelandingen viser National Geographic hver lørdag aften i juli måned helt nye dokumentarer. Det går løs 6. juli med premieren på Apollo: Missionerne til Månen, som med nyrestaurerede billeder og helt nye optagelser fortæller historien om de mange missioner, som i sidste ende gjorde månelandingen mulig.
”Apollo: Missionerne til Månen afslører, hvad der skete – ikke bare i kontrolcentret, men også i hjemmene hos de familier og venner, der så til, mens deres nærmeste rejste ud i rummet,” fortæller instruktør og executive producer Tom Jennings (”Diana: In Her Own Words”, ”Challenger Disaster: Lost Tapes”). ”Verden stoppede op et øjeblik for at glæde sig over det grænseløse mod og den optimisme, som Apollo gjorde muligt”, uddyber Jennings.
Ud over Apollo: Missionerne til Månen, der kickstarter temamåneden, byder juli også på premierer på dokumentarerne Armstrong-optagelserne, Missionen til Saturn: Bag om ringene, Apollo: Tilbage til Månen og Det nye månekapløb. Hver eneste lørdag i juli måned fra klokken 20.00 vil man på National Geographic altså kunne få helt nyt indhold om månelandingen.
Streamingtjenesten National Geographic+ vil i juli måned også være spækket med dokumentarer og programmer om det store verdensrum. Blandt de titler, kunderne hos YouSee, Stofa og Viaplay vil have mulighed for at streame, kan Challenger Disaster: Lost Tapes, Et år i rummet og Hubbles fantastiske rejse nævnes.
Premierer på programmer om månelandingen i juli måned inkluderer:
- Apollo: Missionerne til Månen
Premiere 6. juli 20.00 på National Geographic
Nybearbejdede film, tv- og radioudsendelser, private optagelser, NASA-film og aldrig tidligere hørte lydoptagelser fra kontrolcentret skildrer de største øjeblikke I NASAs Apollo-program og USA’s mål om at lande på Månen inden 1970. Datidens mediedækning giver et upoleret og ægte indblik i, hvordan missionerne blev præsenteret for offentligheden. - Armstrong-optagelserne
Premiere 13. juli 20.00 på National Geographic
Armstrong-optagelserne er en entimesdokumentarfilm, som tegner et personligt og dybdegående portræt af den første mand, som satte foden på Månen, Neil Armstrong. Hans berømte ord er kendt verden over, men manden bag dem har længe været et mysterium. Armstrong-optagelserne giver via interviews med hans eneste autoriserede biograf, venner og familiemedlemmer et nærbillede af en af verdens største helte, som kun få kendte. - Missionen til Saturn: Bag om ringene
Premiere 13. juli 21.00 på National Geographic
I 2017 styrtede rumfartøjet Cassini i døden i Saturns atmosfære. Siden har videnskabsfolk analyseret dataene fra dets sidste 22 kredsløb og er kommet frem til nogle overraskende, nye konklusioner. Man har længe ment, ringene var lige så gamle som planeten selv, men nye data afslører, at de er relativt unge, og at de forsvinder. - Apollo: Tilbage til Månen
Premiere 20. juli 20.00 på National Geographic
Selvom 2019 markerer 50-året for menneskets første skridt på Månen, vil Apollo 11-missionen altid være fascinerende. Det viser de mange film, rapporter og dokumentarer, rejsen har givet inspiration til. Denne dokumentar fortæller det episke eventyr via beretninger om de mænd (og somme tider kvinder), som deltog i eller bidrog til missionen. - Det nye månekapløb
Premiere 27. juli 20.00 på National Geographic
Historien om SpacelL, et lille firma med en drøm om at foretage den første månelanding med et privat udviklet rumfartøj.
Kilde: Nationalgeographic