• Indsend nyhed
lørdag 25. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
9. november 2022
in Det sker
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Første spadestik på Børne- og Ungeunivers Stigsborg i Nørresundby

Første spadestik på Børne- og Ungeunivers Stigsborg i Nørresundby

 

Fredag den 11. november fra kl. 13-15 er der første spadestik på Børne-og Ungeunivers Stigsborg.

Børne- og Ungeuniverset skal fungere som en dynamo for liv og fællesskab i den nye bydel på ca. 54 hektar. Børne- og Ungeuniverset skal rumme faciliteter til både daginstitution, skole og et bydelshus. Det er således tanken, at huset i størst muligt omfang skal kunne bruges af borgere og lokalsamfundets forenings- og kulturliv. Det giver mulighed for at dyrke fællesskabet og arrangerer alt fra fællesspisning, foredrag, idrætsaktiviteter og fælles møder. Projektet omkring Børne- og Ungeuniverset dækker også over udearealer og et større bydelstorv kaldet “Skolepladsen”.

Bygningens udseende
Børne- og Ungeuniverset bliver en 5 etagers bygning og indgår i omgivelserne med den planlagte karréstruktur, parken og promenaden, som kommer til at kendetegne området.

Selve basen i bygningen er bydelshuset med fællestorv, musik, folkekøkken og idrætshal samt daginstitution. Den øvrige del af bygningen “vokser” til 5 etager mod Stigsborg Bygade og Skolepladsen, for mod syd og øst at nedtrappes til én etage i overgangen til udearealet og Stigsparken. Indskolingen er placeret på det hævede dæk på niveau 1 og 2 med udsyn mod Fjorden og Stigsparken. Mellemtrinnet og de yngste udskolingselever er placeret på niveau 3 og 4 med udsigt til Skolepladsen, Stigsborg Bygade og Fjorden, mens de ældste elever i udskolingen råder over hele tagetagen på niveau 5.

– Vi glæder os til, at vi endelig skal i gang med dette ambitiøse byggeri. Det første skolebyggeri i Aalborg Kommune siden 1978, hvor vi indviede to nye skoler – Herningvej og Vestbjerg skoler. Den 11. november kan vi på festlig vis sætte spanden i jorden for at fejre første spadestik. Jeg er overbevist om, at vi får et Børne- og Ungeunivers, som tilgodeser mange af de krav og ønsker, vi har både for arkitekturen, bæredygtighed og det pædagogiske felt. Jeg glæder mig meget til at følge byggeriet på tæt vis, siger formand for Styregruppen for Børne- og Ungeuniverset direktør fra Børn og Unge, Jakob Ryttersgaard.

Fakta om Børne- og Ungeuniverset
Det kommende Børne- og Ungeunivers skal bestå af en firesporet skole med indskoling, mellemtrin og udskoling med 1.000 elever og tilhørende DUS/SFO samt et nyt dagtilbud med både vuggestue til 60 børn og børnehave til 100 børn. Den eksisterende Skansevejens Skole skal flytte til det nye Børne- og Ungeunivers.

I februar 2025 kan Børne- og Ungeuniverset tages i brug.

Kilde: Aalborg Kommune

 
 
 
 
Next Post
Oliver Twist – årets store familieforestilling på Aalborg Teater

Oliver Twist - årets store familieforestilling på Aalborg Teater

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.