Foamico der ligger på Stenholmen 14 i Nørresundby holdt i fredags reception i anledningen af det er 10 år siden, at indehaver Tommy Rysholt Andersen startede virksomheden op.
Foamico producerer rengøringsløsninger til primært fødevareindustrien og bryggeribranchen. Foamico har i dag en særdeles solid forretning, der i løbet af kun 10 år er blevet en at de førende aktører på markedet af miljøvenlige og effektive rengøringsløsninger. For Tommy Rysholt Andersen har det været et nøglepunkt, at Foamico kunne være med til at gøre en forskel, når der var tale om fødevaresikkerhed, reduktion af vandforbruget samt at rengøringsløsningerne skulle være lette at betjene for alle, der bruger dem i dagligdagen.
Tommy Rysholt Andersen fortæller, at Foamico har oplevet en stærk vækst i markedet på trods af virksomheden stadig er en relativ ung virksomhed. Væksten skyldes, at vi er lykkes med at opnå stor anerkendelse ude i verden pga vores løsningers effektivitet og holdbarhed. En anden væsentlig årsag er naturligvis vores dygtige ansatte, der hverdag yder det ekstra, der er nødvendigt for at vores kunder bliver gode ambassadører for os.
Hos Tommy og Foamico stopper ambitionerne ikke, vi ønsker, at blive en dominerende leverandør world wide inden for vores for vores forretningssegment.
De mange glade gæster kom ekstra glade hjem i fredag, da der var en ølgave med hjem fra Foamico, der kunne nydes ved en hyggelig lejlighed.
Henrik Thomsen