Begraves på kirkegården, brændes, spredes over havet eller stedes til hvile i skoven? Mulighederne for hvad der skal ske med os, når vi dør, er blevet flere, og flere er begyndt at tage stilling. Det mærkes på Øland Skovbegravelsesplads.
Der er kommet nye begravelsesformer til de senere år, hvor askespredning og skovbegravelse er steget i popularitet blandt danskerne. Siden 2005 er askespredning over havet blevet muligt uden særlig tilladelse, og siden 2014 har skovbegravelser også været en mulighed. Antallet af askespredninger er steget med 60 procent siden 2015, mens der er fire gange så mange, der har erhvervet sig eller reserveret en plads til urnenedsættelse i skoven i løbet af det seneste år end året før.
I efteråret 2021 åbnede Øland Skovbegravelsesplads, og siden åbningen har interessen været stor. 95 urnepladser er blevet erhvervet på skovbegravelsespladsen. Det fortæller Mette Glarborg, der er ejer af Øland Skov, og som står for skovbegravelsespladsen.
– Det er ikke mange lang tid siden, vi åbnede for muligheden for skovbegravelser heroppe. Vi gjorde det jo, fordi interessen var der, og vi kan allerede mærke, at den stiger i takt med, at flere får kendskab til stedet, siger Mette Glarborg.
– Årene med corona har fået flere til at gå ture i skoven, og det har muligvis styrket tilknytningen til stedet for mange. Der er folk, der fortæller mig, at det personlige forhold til stedet og roen herude har en afgørende betydning for, at de har valgt en urneplads her, tilføjer Mette Glarborg.
Flere vælger digitalt
I 2021 gik brancheforeningen Danske Bedemænd i luften med en digital løsning, hvor man kan notere sine ønsker i forbindelse med døden, og det er blevet taget godt imod.
– Der er flere og flere danskere, der bruger muligheden, efterhånden som det går op for dem, at det er en sikker digital løsning, hvor man kan logge ind og tilpasse sine ønsker løbende. Der var en øget efterspørgsel i 2021, hvor COVID-19 var på sit højeste, og der var megen fokus på, at sygdommen kunne medføre døden. Det er dog fladet ud igen sidenhen, siger branchedirektør for foreningen Danske Bedemænd, Ole Roed Jakobsen og tilføjer:
– Vi opfordrer til, at man tager stilling, inden det er for sent. Det er en klar lettelse for de efterladte, som dermed ikke skal gætte sig til, hvad far eller mor egentlig gerne ville – både i forhold til om de ville begraves eller bisættes, og om der skal være en kirkelig handling eller ej.
FAKTA:
- Der dør omkring 50.000 danskere hvert år.
- Fra man er fyldt 15 år, kan man i Danmark officielt tage stilling til, om man vil kremeres eller jordbegraves. Hvis man ikke selv tager stilling, er det op til de efterladte at blive enige om, hvad der skal ske.
- Første lovlige ligbrænding i Danmark blev foretaget i 1893, men ligbrænding blev først ligestillet med jordbegravelse i 1975, hvor askespredning over havet også blev en mulighed med en særlig tilladelse fra Kirkeministeriet. Denne skulle man have frem til 2005.
- I 1990 var det cirka 100 ansøgninger om askespredning over åbent hav, mens der i 2003 var 1042.
- I 2015 valgte 2822 at få deres aske spredt over havet, og sidste år var tallet steget til 4581.
- I 2008 kom lovændringen, der gjorde skovbegravelser mulige i Danmark, og i 2014 åbnede den første skovbegravelsesplads i Kohaveskoven af Odense Kommune.
- I 2018 åbnede den første skovbegravelsesplads i privatejet skov ved Stensballegaard Gods i samarbejde med Horsens Kommune.
- Skovbegravelse ApS har efterfølgende åbnet i alt 15 skovbegravelsespladser i samarbejde med en række kommuner og etablerer flere løbende.
- I 2020 blev der erhvervet 370 urnepladser via Skovbegravelse ApS, mens det i 2021 var 1400.
Kilde: Skovbegravelse ApS
