Aalborg Kommune indleder nu samarbejde med Mentorbarn. Når frivillige familier bliver en del af et anbragt barns liv, så får det stor betydning for barnets videre liv.
For børn, der er anbragt på en institution, kan det få helt afgørende betydning for deres videre liv at få kontakt til en familie, der helt frivilligt tager dem ind i deres hverdagsliv.
Det er baggrunden for, at Aalborg Kommune nu indleder et samarbejde med organisationen Mentorbarn, der formidler kontakten til den enkelte mentorfamilie.
“Vores mentorfamilier er frivillige og ulønnede. De gør det, fordi de har lyst til at være en del af barnets liv. Det gør en stor forskel for barnet. Selv om et anbragt barn er omgivet af mange gode voksne på opholdsstedet, så savner mange anbragte børn den nærhed, omsorg og varige relation, der helt natuligt ligger i at være del af en familie”, fortæller direktør Ditte Reedtz fra Mentorbarn.
Der var også stor opbakningen til samarbejdet i kommunens udvalg for Job og Velfærd, der netop har godkendt en samarbejdsaftale med Mentorbarn.
“Vores mål er, at flest mulige børn i en udsat position skal have et liv, der ligner andre børns. Mentorbarn har knækket koden til, hvordan vi kan gøre mere for børn på døgntilbud. Det er godt. For det at være en del af en familie definerer jo i høj grad os som mennesker og følger os resten af livet. I familien oplever børnene at have en værdi som sig selv, og får dermed en tro på fremtiden”, fortæller rådmand Nuuradiin S. Hussein.
Mentorbarn er for nyligt blevet evaluereret af VIVE – det nationale analyse- og forskningscenter for velfærd. De positive resultater rækker langt ud over det forventede.
“Det er 6 år siden, vi gik i gang, og vi forventede dengang, at børnene fik et bedre netværk og mere tro på sig selv. Men betydningen, ikke mindst på langt sigt af kontakten til en mentorfamilie er kommet bag på os. Mange af børnene peger på, at de nu klarer sig bedre i skolen, at de har fået et bedre forhold til den biologiske familie, at de får søgt ind på en ungdomsuddannelse og føler sig bedre rustet til en dag at flytte i egen bolig”, fortæller Ditte Reedtz.
Ifølge hende er det i virkeligheden en utrolig lille indsats ved mentorfamilien, der gør den store forskel. Familien skal ikke lave om på noget eller tage særlige hensyn, men i stedet invitere barnet indenfor som en naturlig del af deres dagligdag.
“Det eneste man skal, er at åbne sin dør for barnet og så i øvrigt gøre alt det, man plejer med madlavning, lektielæsning og fritidsinteresser. Her får børnene nogle sociale kompetencer, som ikke kan læres i det offentlige system. Barnet kan kun lære det ved selv at se det. Samtidig vil forældrene i familien jo helt naturligt hjælpe, hvis der er problemer med lektierne. Lige som familierne snakker om fritidsinteresser og barnets fremtid”, fortæller Ditte Reedtz.
Hvis man er interesseret i at blive mentorfamilie, kan man rette henvendelse til Mentorbarn. Herefter foretages en grundig screening af familien, inden der sker en matchning mellem barnet familien. Det kræver netop ikke nogen særlig uddannelse at være frivillig mentorfamilie, og familien kan se ud på alle mulige måder.
“Det eneste, vi forlanger er nærvær og vedholdenhed. De her børn har ofte allerede i en tidlig alder været udsat for mange svigt. Derfor er det vigtigt, at familierne har lyst til at indgå i et langsigtet samarbejde, så barnet ser familien som en naturlig del af sit liv. Det er derfor, vi kalder det “relationer for livet””, understreger Ditte Reedtz.
Netop vigtigheden af gode og langvarige relationer gør, at både Ditte Reedtz og Nuuradiin Hussein er enige i, at det er fornuftigt at starte ud med 10 børn.
“Vi starter det her ud som en prøvehandling for at få nogle erfaringer med det. Det er af hensyn til børnene vigtigt, at det bliver gjort rigtigt fra starten. Det er også det råd, som vi har fået af Mentorbarn. Men det er klart, at vi på sigt skal have det bredt ud til flere børn”, forklarer Nuuradiin Hussein.
I løbet af 2023 forventes det at blive et krav som led i reformen “Børnene Først”, at alle børn på opholdssteder og døgninstitutioner skal have tilbud om en mentorfamilie. I Aalborg kommune vil det omfatte 160 unge. Det hilser Ditte Reedtz velkommen. Hun har selv som barn været anbragt:
“Jeg har selv været anbragt som barn. Selv om jeg var omgivet af mange gode voksne og jævnaldrende, så oplevede jeg alligevel en ensomhed. Det er den ensomhed, der kommer af at vide, at man ikke har en familie lige som alle andre. Senere som voksen mødte jeg en dreng, der også var anbragt. Jeg kunne genkende ensomheden med det samme. Så tænkte jeg, der bliver lavet så meget frivilligt arbejde her i Danmark i idrætsklubber og alt muligt andet. Hvorfor ikke bruge det til at gøre noget for de anbragte børn?”.
Kilde: Aalborg Kommune
