Det er med hele ti løbsdatoer i ni byer, når femina Kvindeløb i maj og juni i år fejrer 20-års jubilæum, hvor man forventer 20.000 deltagere til det traditionsrige løb.
Der er lagt op til løbefest over hele landet, når femina Kvindeløb 2019 besøger ni byer i forbindelse med løbets store 20-års jubilæumsfejring. Her kan deltagerne nemlig glæde sig til en hyggelig løbedag i hhv. København (to datoer), Slagelse, Herning, Aarhus, Aalborg, Haderslev, Esbjerg, Odense og Viborg (ny), der alle lægger by, park og skov til den store event.
Femina Kvindeløb, der sidste år havde ca. 16.000 deltagere, er vokset år efter år, og 20-års jubilæumsudgaven forventes også at blive et af de største Kvindeløb til dato med ca. 20.000 deltagere.
– Vi glæder os til at fejre 20-års jubilæum med forhåbentlig 20.000 løbeglade kvinder over hele landet, hvor vi igen i år har udvidet tour-planen med endnu en by og fået Viborg med. Det betyder, at vi kan dele dagen og oplevelsen med endnu flere danske kvinder og nyde følelsen af fællesskabet på tværs af alder og landsdele, siger Camilla Kjems, chefredaktør på femina, og fortsætter:
– At vi år efter år oplever en massiv opbakning fra både kendte og nye ansigter til femina Kvindeløb bekræfter os i, at vi har fat i noget, der virkelig giver deltagerne værdi. Det ser vi også med den positive energi, der er på alle dagene, og i det fællesskab, vi sammen skaber, siger hun.
Femina Kvindeløb har traditionen tro fokus på samværet og en dag fyldt med smil, hvor man kan trække stikket og være i nuet sammen med sine veninder og nye fællesskaber.
– Jeg tror bestemt på, at en af vores styrker er, at femina Kvindeløb ikke ’blot’ handler om at komme frem i en fart, men om at få grinet, koblet af og hygget sig sammen og i sit eget tempo, hvad enten man går eller løber ruten, slutter Camilla Kjems.
Om femina Kvindeløb
I 2019 afholder femina Kvindeløb 20-års jubilæum, hvor man forventer ca. 20.000 deltagere i de ni byer på kortet.
Til løbet kan man gå 5 km eller løbe hhv. 5 eller 10 km.
Pris: kun 199 kr.* til og med 1. marts, herefter koster billetten 249 kr.*
Du kan også købe billet på dagen til 299 kr.*
*Ekskl. deltagergebyr på 20 kr.
Prisen inkluderer en flot løbetrøje fra New Balance (værdi 349 kr.), en lækker goodiebag og seneste nummer af femina.
Gruppetilmelding
Som noget nyt kan du tage dine 3 bedste veninder, kollegaer eller mor og søstre under armen og via gruppetilmeldingen tilmelde jer 4 personer sammen til kun 750 inkl. gebyr. Tilbuddet gælder t.o.m. den 28. februar 2019 eller så længe lager haves.
Tilmeld dig her: www.femina.dk/Kvindeløb
Du kan løbe med i:
København den 12. og 13. maj
Slagelse den 14. maj
Viborg den 20. maj
Esbjerg den 21. maj
Harderslev den 22. maj
Odense den 23. maj
Herning den 3. juni
Aarhus den 4. juni
Aalborg den 5. juni
Kilde: Aller Media A/S