• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
5. november 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Færre boliger til salg øger konkurrencen mellem køberne

Færre boliger til salg øger konkurrencen mellem køberne

 

Øget konkurrence blandt boligkøberne sender udbuddet i bund

Antallet af boliger til salg faldt igen i oktober. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden. Faldet i udbuddet sker ikke, fordi der kommer færre nye boliger til salg, men fordi salgstiden falder som konsekvens af øget konkurrence mellem køberne.

Faldet i antallet af boliger til salg fortsatte i oktober. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden for starten af november. Dermed når udbuddet af huse og sommerhuse også i denne måned et nyt rekordlavt niveau med fald det seneste år på henholdsvis 17 og 36 procent.

De rekordlave udbudstal er ikke et resultat af, at der kommer færre nye varer på hylderne. For tallene viser også, at der i de første 10 måneder af 2020 er kommet 91.086 villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Det skal ses i forhold til de 91.685 boliger, der blev sat til salg i samme periode sidste år.

Det er dermed antallet af købere og den deraf øgede konkurrence om boligerne, der har ændret sig.

”Når der er flere købere om den samme mængde af boliger på markedet, bliver der hurtigere tyndet ud på hylderne. Der forsvinder ganske enkelt flere boliger fra markedet end tidligere, og på grund af den øgede konkurrence bliver de også solgt hurtigere, end de plejer. Det betyder, at der måske nok kommer det samme antal boliger til salg, men at udvalget dag for dag er mindre,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Købere skal handle hurtigt og være godt forberedt

Som Birgit Daetz nævner, er salgstiden på boliger faldet drastisk det seneste år. For sommerhuse er salgstiden faldet i samtlige 11 landsdele og med 26 procent på landsplan, mens faldet for ejerlejligheder og villaer og rækkehuse er henholdsvis 13 og 7 procent.

Den lavere salgstid betyder, at spillet om at få lov at købe boliger har ændret sig det seneste år, fordi der er kortere betænkningstid og mindre tid til at få økonomien på plads.

”Når både udbud og salgstid falder, gælder det for køberne om at være rigtig godt forberedt, inden de går i gang med boligjagten. Ellers risikerer de ganske enkelt, at den bolig de har forelsket sig i, bliver solgt til anden side. Den forberedelse handler først og fremmest om, at økonomien skal være på plads på forhånd, så køberen kan slå til hurtigt, når den rigtige bolig er der,” siger Birgit Daetz og konkretiserer sit råd:

”Hvis du overvejer at købe, så gå i banken og tal med din bankrådgiver og få hjælp til at lægge et budget og få en forhåndsgodkendelse. Så ved du, hvad du kan købe for, og du øger dine muligheder for at handle hurtigt.”

Udviklingen i det samlede udbud primo november 2020:

BOLIGTYPE UDBUD PRIMO NOVEMBER 2019 UDBUD PRIMO NOVEMBER 2020 ÆNDRING
Villaer og rækkehuse 35.027 28.992 -17,2%
Ejerlejligheder 8.027 6.465 -19,5%
Sommerhuse 9.226 5.935 -35,7%

(Kilde: Boligsiden)

Antallet af nye boliger til salg i januar-oktober i 2019 og 2020:

BOLIGTYPE UDBUD PRIMO NOVEMBER 2019 UDBUD PRIMO NOVEMBER 2020 ÆNDRING
Bornholm 975 914 -6,3%
Fyn 7.412 7.276 -1,8%
København By 9.725 9.491 -2,4%
Københavns Omegn 7.206 6.976 -4,6%
Nordjylland 10.788 10.953 1,5%
Nordsjælland 9.401 9.560 1,7%
Sydjylland 10.151 9.872 -2,7%
Vest- og Sydsjælland 11.352 11.810 4,0%
Vestjylland 6.243 6.514 4,3%
Østjylland 14.152 13.847 -2,2%
Østsjælland 4.280 3.973 -7,2%
HELE LANDET 91.685 91.086 -0,7%

(I tabellen indgår boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Kilde: Boligsiden)

 
 
 
 
 
Next Post
Politi sigter 19-årig for drab

Politiet lavede kontrol på Limfjordbroen og i Limfjordstunellen

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.