• Indsend nyhed
mandag 17. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
6. marts 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Fælles vision om et fossilfrit Nordjylland – 11 nordjyske kommuner og Regionen står sammen

 

Fælles vision om et fossilfrit Nordjylland

 

Politikere fra de 11 nordjyske kommuner og Regionen mødtes den 5. marts til en konference for at debattere visioner, mål og en samlet plan for at Nordjylland hurtigst muligt kan omstille sig 100 pct. til vedvarende energi.

 

70 repræsentanter for de nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådet havde sat hinanden stævne torsdag den 5. marts, hvor Business Region North Denmark (BRN) og Region Nordjylland inviterede til visionskonference om grøn omstilling og fremtidens energiplanlægning i Nordjylland.

 

På tværs af kommuner og Region har man en fælles vision om, at Nordjylland skal arbejde for hurtigst muligt at blive fossilfri, og for at nå målet igangsatte man i 2019 initiativet Strategisk Energiplanlægning i Nordjylland, det såkaldte SEP NORD.

 

– Det er en ambitiøs vision, og vores beregninger viser, at der skal investeres et tocifret milliardbeløb i energianlæg af såvel borgere, virksomheder, kommuner og Regionen, hvis vi skal nå i mål. Men der er også en stor gevinst at hente i form af vækst og arbejdspladser, hvis vi griber det systematisk an. Derfor er det brede samarbejde i SEP NORD afgørende, siger Mogens Gade, formand for BRN og borgmester i Jammerbugt kommune.

 

Får stor betydning både lokalt og regionalt

På konferencen blev det bl.a. debatteret, hvordan visionen om et fossilfrit Nordjylland vil påvirke lokal- og regionalpolitikken på andre områder end energi- og forsyningsområdet. Eksempelvis inden for mobilitet, transport og byggeri i takt med øget anvendelse af vedvarende energi samt mere bæredygtige brændstoffer og materialer.

 

– Når vi har sagt, at vi vil det her, så er vi naturligvis opmærksomme på, at det får betydning for valg og fravalg, på mange områder med betydning for Nordjylland. Men vi er sikre på, at de nordjyske borgere og virksomheder bakker op om det langsigtede mål, og så må vi i dialog og samarbejde løse de udfordringer, som nødvendigvis vil komme hen ad vejen, siger Mads Thomsen, formand for Udvalg for Klima og Miljø i Region Nordjylland.

 

Næste skridt i samarbejdet i regi af SEP NORD er udarbejdelse af et politisk aftaledokument om fremtidens energiplanlægning i Nordjylland. Et dokument som skal godkendes i de nordjyske kommunalbestyrelser samt i Regionsrådet.

 

Strategisk Energiplanlægning i Nordjylland

De 11 nordjyske kommuner samt Regionen står i fællesskab bag initiativet Strategisk Energiplanlægning i Nordjylland (SEP NORD).

Med initiativet arbejder parterne for at gøre fremtidens energisystem til virkelighed i Nordjylland. I perioden 2019-2021 vil de udvikle mål, visioner og pejlemærker for omstillingen til vedvarende energi gennem udarbejdelse af en samlet strategisk energiplan for hele regionen.

 

Læs mere om SEP NORD på hjemmesiden sepnord.rn.dk

 Kilde: Region Nordjylland

 
 
Next Post

Nyt fra Søren: På besøg hos en 7. klasse og en stafet gives videre

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.