Forbruget af lægemidler stiger med alderen, og risikoen for bivirkninger øges ved samtidig behandling med flere lægemidler. Det er derfor vigtigt, at læger i almen praksis har fokus på patienternes samlede medicinering. Månedsbladet beskriver, hvilke barrierer der er for at stoppe med medicin og kommer med råd om, hvordan man kan gennemgå patientens medicinliste.
Månedsbladet Rationel Farmakoterapi gennemgår denne gang de forskellige barrierer for at stoppe med brug af medicin (afmedicinere) og foreslår her både danske og internationale værktøjer, som læger i almen praksis kan bruge til processen.
Man kan afmedicinere, altså mindske brugen af medicin, enten ved at nedsætte den dosis medicin, som patienten får, eller ved helt at stoppe med brugen af medicinen. Formålet er at sikre, at patienten kun får den medicin, der er nødvendig, effektiv, sikker og i overensstemmelse med den enkeltes behandlingsmål og -ønsker.
”Behandlingsvejledninger fra de lægevidenskabelige selskaber indeholder typisk anbefalinger om, hvornår læger bør starte behandling med et lægemiddel, men de indeholder sjældent anbefalinger til, hvornår en behandling bør stoppes igen. Vi håber med månedsbladet at gøre selskaberne og andre, der udgiver kliniske anbefalinger, opmærksomme på, at der er et stort behov for, at anbefalinger om at stoppe en behandling kommer til at indgå som et fast punkt i fremtidige behandlingsvejledninger,” fortæller specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Iben Lund Thonesen, og fortsætter: ”Det er samtidigt et område, som vi i Sundhedsstyrelsen gør en særlig indsats for at have med i vores egne anbefalinger om lægemidler.”
Månedsbladet indeholder også kontaktinformationer på de kliniske farmakologiske afdelinger, hvor man som læge kan få farmakologisk rådgivning, og links til polyfarmaci-ambulatorierne i regionerne, som lægen kan henvise komplekst medicinerede patienter til.
Månedsbladet indeholder desuden en artikel, der giver status på de seneste opgørelser over senfølger ved covid-19, og hvordan man kan håndtere dem i almen praksis.
Artiklen tager udgangspunkt i 3. version af Sundhedsstyrelsens rapport ”Senfølger ved covid-19 og de internationale guidelines fra for eksempel WHO og The National Institute for Health and Care Excellence (NICE) i England.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
