• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
4. februar 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Erstatning til minkavlere møder stærk kritik: Nordjysk folketingsmedlem forsvarer beløbet

Erstatning til minkavlere møder stærk kritik: Nordjysk folketingsmedlem forsvarer beløbet

 

Debat indlæg:

Da de danske minkavlere på ulovlig vis fik fortalt, at der skulle ske en total nedslagtning af alle deres pelsdyr, var det i uvished om deres fremtidige økonomiske forhold.

Det eneste de kunne være sikre på var, at de helt uforskyldt ville miste hele deres livsværk, som de gennem flere generationer har opbygget. Partierne er nu kommet til enighed om et erstatningsbeløb, som møder stor kritik fra både medier, borgere og politikere, der viser stor utilfredshed med erstatningsbeløbet. Det får nu det nordjyske folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard (V) til at kommentere og reagere på sagen.

Anne Honoré Østergaard udtaler: ”Det er usmageligt, at minkavlere nu skal stå til skue for yderligere kritik. De har mistet hele deres livsværk, og skal nu også bøde for regeringens ulovlige instruks. Der er tale om mennesker i stor livskrise, som ikke er skyld i den tragedie, der har ramt dem. Det er statsministerens skyld, at vi nu skal uddele enorme summer erstatning. Vi bør fokusere på hende, og ikke beløbet, der skal hjælpe minkavlerne igennem denne krise”.

Bred enighed i Venstre

Formanden for Venstre, Jakob Ellemand, mener også, at kompensationens størrelse er nødvendig og retfærdig. I forlængelse heraf har Karsten Lauritzen (V) desuden udtalt, at regeringen er nødt til at give fuld erstatning og erkende sine fejl.

”Erstatningen vil hverken forgylde eller forgælde familierne på de danske minkgårde. Venstre har været med til forhandlingerne, der har sikret, at minkavlere får den rette sum udbetalt. Regeringens udspil lagde op til, at minkavlerne skulle efterlades i stor gæld, hvilket Venstre ikke fandt forsvarligt. Vi har at gøre med mennesker og deres levebrød, og de skal selvfølgelig behandles menneskeligt” fortsætter Anne Honoré Østergaard.

Kritik af erstatningsbeløb

Flere medier samt folketingsmedlemmer fra venstrefløjen har allerede været ude og kritisere beløbet for kompensationen. Minkavlerne bliver flere steder udstillet som griske og grådige. Det høje beløb kan vække forargelse hos de fleste, men eksperter påpeger, at minkavlerne også omsætter for store beløb – og dermed også har og vil miste store beløb i fremtiden. ”Det er vi simpelthen nødt til erkende. Vi må bide i det sure æble. Når regeringen har sagt A må de også sige B. Hvis de ikke kan tage ansvar for det, så må vi gøre det”, lyder det fra Anne Honoré Østergaard.

Ifølge juridiske eksperter lider minkavlerne både et direkte tab for de nedslagtede dyr, men også et driftstab, indtil produktionen kan blive sat i gang igen. Når der er tale om ekspropriation, som der kan være i denne minkskandale, har den berørte minkavler krav på fuldstændig erstatning. ”Kritikken og debatten om, at kompensationen er for høj, er irrelevant og uretfærdig. Man kan ikke bare hoppe over med hjælpepakker. Man har nedlagt et helt erhverv, og derfor er fuld erstatning

den eneste udvej” siger Anne Honoré Østergaard.

 
 
 
 
 
Next Post
Udbud falder på ny efter travl start på boligmarkedets 2021

Udbud falder på ny efter travl start på boligmarkedets 2021

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.