• Indsend nyhed
torsdag 13. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
30. december 2021
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Er livet for kort til kvindefodbold?

Er livet for kort til kvindefodbold?

 

Kvindefodbold og en bid af Spanien var overskriften da AaB Kvinde Elitefodbold A/S inviterede sponsorer, netværksdeltagere samt andre med interesse i AaB-kvindefodbold til en aften i fodboldens tegn kombineret med gode smagsoplevelser, hygge og networking.

Arrangementet fandt sted på D’Wine Bar i Aalborg, hvor indehaver og vært Kristian Ishøy tog gæsterne med på en kulinarisk rundrejse i det spanske i en kombination af spændende historier, tapas og vinsmagning. På aftenens program var også cheftræner for AaB’s kvinde-ligahold Kenneth Cortsen, som under overskriften ”Bolden er rund” gav et interessant indblik i arbejdet med den trup, der om kort tid spiller den første kamp i oprykningsspillet til den bedste liga. Kenneth stillede også spørgsmålet: ”er livet for kort til kvindefodbold”. Svaret var nej, for så ville så mange ikke være mødt op til en aften, der netop havde dette afsæt, og der ville ikke være så stor interesse nationalt og internationalt, som tilfældet er.

folk-spiser
tapas

Herefter blev bolden spillet videre til A-landstræner Lars Søndergaard, som krydrede aftenen med en fortælling om den rivende udvikling, der sker inden for kvindefodbold i og uden for Danmark, og om nødvendigheden af, at vi følger med denne udvikling i Danmark og får os hægtet på den positive bølge, der er. Landstræneren italesatte også det kæmpestore potentiale i kvindefodbold, og hvorfor Superligaklubberne med fordel kan gå ind og støtte op omkring elitesatsningen på kvindesiden, ligesom det sker i resten af Europa.

AaB Kvinde Elitefodbold takker for det store fremmøde, de spændende indlæg samt ikke mindst D’ Wine Bars afholdelse af arrangementet.

Kilde: AaB Kvindefodbold

 
 
Next Post
Offentlig-privat samarbejde afhjælper lægemangel

Offentlig-privat samarbejde afhjælper lægemangel

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.