• Indsend nyhed
fredag 14. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
30. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Er du klar til SAFRI DUO – episode I+II tour – 2019 på Skråen! Billetsalget er startet

Er du klar til SAFRI DUO – episode I+II tour – 2019 på Skråen! Billetsalget er startet

 

Glæd dig til en koncert med historien om Safri Duo med alt fra Bach til Rave-party på Skråen den 22. november!

Nu kan man opleve Safri Duo på en måde som publikum aldrig har haft mulighed før. En koncert hvor Morten og Uffe også fortæller historien om Safri Duo, en af Danmarks største musikeksportsucceser nogensinde.

Safri Duo er et af de få bands (hvis ikke det eneste) i verden der har haft en lige stor succes på både den klassiske og rytmiske musikscene, det Safri Duoo selv definerer som deres henholdsvis Episode I og Episode II. Siden 1988 er det blevet til ca. 1.000 koncerter i de største klassiske koncertsale verden over og ca. 1.000 koncerter og TV-live-optrædener på popscenen – også i hele verden. Safri Duo har været jorden rundt adskillige gange, og musikken bærer selvfølgelig præg af de mange musikalske kulturer de er kommet tæt på.

I 2000 brød Safri Duo lydmuren med verdenshittet Played-A-Live, og andre hits fulgte med på albummet Episode II: Sambadagio, Baya-Baya og Sweet Freedom. Singlerne kom på ca. 40 millioner compilations, solgte 4,5 millioner eksemplarer og albummet med den hårdtslående duo gik som varmt brød i hele Europa, Sydamerika og i Asien med 1,5 millioner solgte cd’er. Som de første danskere modtog de MTV-Award og den prestigefulgte tyske Echo Award, blandt mange andre priser. Den dag i dag får Safri Duo’s musik mange dansegulve verden over til at gå amok. Den velkendte energifyldte Safri Duo musik, får sportsudøvere til at gennemføre deres maraton, skøjteløbere til at præstere deres yderste og forener både unge og gamle på dansegulvet til fødselsdage og bryllupper.

Med anekdoter og fortællinger får publikum mulighed for at høre om deres unikke historier og bedrifter. Og har man ikke hørt Safri Duo spille klassisk musik, får man muligheden her – og selvfølgelig EPISODE II for fuld blæs

Safri Duo består af de konservatorieuddannede Uffe Savery og Morten FrIis. Safri er en sammensmeltning af efternavnene, for altid har Morten og Uffe fået at vide at de er som siamesiske tvillinger, og Safri har desuden både med musikalsk krydderi (safran) og en Safari at gøre. I dag helliger Morten sig livet som komponist, producer og musiker – nogen gange griber han også taktstokken som dirigent; Uffe er musikchef for symfoniorkestret Copenhagen Phil, det første symfoniorkester i verden der lavede de kendte flash-mobs på hovedbanegården og i metroen.

Billetter kan købes i Salling eller på www.billetlugen.dk 

Kilde: Skråen

 
 
Next Post
Danskerne er ambivalente omkring flyrejser

Danskerne er ambivalente omkring flyrejser

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.