Kommuner, regioner og private aktører har via en satspulje afprøvet nye samarbejdsmodeller, behandlingstilbud og redskaber til at finde mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade tidligt. En evaluering af projekterne peger på gode erfaringer med indsatsen.
Antallet af mennesker med spiseforstyrrelser er steget de sidste mange år. Samtidig stiger antallet af unge med selvskadende adfærd. Derfor blev der i 2018-21 afsat 50,5 millioner kroner til en satspulje, der skulle styrke indsatsen til mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade. Pengene blev brugt til at udvide de eksisterende tilbud i den regionale psykiatri og private behandlingstilbud. Desuden blev de brugt til at afprøve indsatser og værktøjer til at finde og hjælpe personer med spiseforstyrrelser og selvskade tidligt.
”Evalueringen bekræfter, at det er utroligt vigtigt, at både kommunen og almen praksis sætter tidligt ind, når de ser tegn på mistrivsel – særligt i forhold til børn og unge. Det er også et centralt fokus i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for mental sundhed og psykiatri. Derfor håber vi, at kommuner og andre aktører vil bygge videre på de gode erfaringer fra projekterne og udbrede de relevante tiltag derfra”, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Laura Toftegaard Pedersen.
Evalueringen af de 14 projekter, der fik tildelt midler, peger på en række gode erfaringer med at udvide de eksisterende tilbud og afprøve værktøjer. Desuden beskriver evalueringen hvilke muligheder, der er for at udbrede erfaringerne.
Evalueringen peger på, at en udvidelse af de eksisterende behandlingstilbud bør tage udgangspunkt i patientens behov og stadiet af spiseforstyrrelsen. Desuden er det gavnligt at opstille standarder eller principper for samarbejdsmodeller, og ikke mindst at inddrage de pårørende systematisk i patientens forløb.
”Projekterne har afprøvet forskellige redskaber til at opspore psykisk mistrivsel hos børn og unge blandt andet i kommunerne. Erfaringen derfra er, at personalet bør bruge redskaber, som favner en bredere målgruppe af børn og unge. Det er også vigtigt, at der er et relevant tilbud at henvise til for at håndtere tegn på mistrivsel. Det er disse eksempler, som vi gerne vil bringe videre, fordi de kan gøre en forskel i forhold til håndteringen af mistrivsel”, siger Laura Toftegaard.
Evalueringen viser også, at det er gavnligt, hvis der centralt i kommunen er en person med viden og kompetencer omkring spiseforstyrrelser og selvskade, der kan rådgive og vejlede fagpersonerne i fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), sundhedsplejen eller almen praksis. Endelig peger evalueringen på, at indsatser i forhold til visitation af børn og unge også bør tilbydes tidligt i forløbet, hvis barnet eller den unge viser tegn på mistrivsel.
Der er i januar 2022 udmøntet penge til at videreføre begge delpuljerne via SSA-reserven. Midlerne er primært afsat for at videreføre de projekter, der blev støttet af midler fra ovenstående satspulje, men der kunne også søges penge til nye initiativer.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
