• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis Hostrupaf Dennis Hostrup
9. november 2020
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
En sejr og to store Akademinederlag mod Brøndby

En sejr og to store Akademinederlag mod Brøndby

 

AaB’s U/19 Ligahold vandt 3-2 over Brøndby I.F., men både i U/17 Ligaen og U/15 Ligaen tabte AaB-holdene stort.

U/19 Ligaen: AaB-Brøndby I.F. 3-2

I U/19 Ligaen vandt AaB en god og intens duel mod Brøndby I.F. med 3-2.

Allerede efter tre minutter fandt Marcus Hannesbo med et indlæg Oliver Børsting, som sendte nordjyderne foran, men fem minutter senere udlignede Brøndby I.F. til 1-1 på et straffespark. 

Spillet bølgede meget frem og tilbage i første halvleg, men efter pausen var AaB i fin kontrol, og tidligt i anden halvleg byttede Oliver Børsting og Marcus Hannesbo rundt på rollerne, da Oliver Børsting slog et indlæg ind til Marcus Hannesbo, der gled bolden i nettet til 2-1.

Ti minutter før tid blev føringen udbygget til 3-1, da Oliver Børsting headede læderet over stregen.

Mod slutningen reducerede gæsterne til 3-2, og det skabte spænding mod slutningen, men AaB holdt stand og vandt 3-2.

– Det var en fed U/19 Ligakamp med masser af tryk og høj intensitet. Kvaliteten på bolden var ikke helt tilstrækkelig i første halvleg, men efter pausen havde vi god kontrol og burde have lukket kampen tidligere. Men spillerne skal have stor ros for arbejdsindsatsen, siger U/19 Ligatræner Kim Leth Andersen. 

AaB ligger på femtepladsen i U/19 Ligaen med 17 point efter ti runder. På lørdag spiller U/19 Ligaholdet på udebane mod FC København.

U/17 Ligaen: AaB-Brøndby I.F. 4-10

AaB’s U/17 Ligahold løb ind i en øretæve, da Brøndby I.F. lørdag gæstede Hornevej.

AaB kom ellers tidligt foran 1-0, men med fire scoringer inden pausen førte gæsterne 4-1 ved starten af anden halvleg.

I anden halvlegs indledning lurede AaB på at komme tilbage i kampen, men i stedet gjorde Brøndby I.F. det til 5-1. Derfra gik det stærkt, og i løbet af cirka ti minutter var gæsternes føring vokset til 9-1.

AaB lykkedes dog med at komme på tavlen tre gange i anden halvleg, mens Brøndby I.F. scorede yderligere en gang, så opgøret endte med et nederlag på 10-4.

– For to uger siden slog vi FC Nordsjælland på en masse dyder, som vi på ingen måde viste i lørdags. Vores kollektive spil uden bold var uden kvalitet, og vi lignede 11 spillere, der forsøgte at kæmpe vores egen kamp i stedet for at kæmpe sammen. Det var et klart nederlag til et godt og effektivt Brøndby-hold, siger U/17 Ligatræner Nikolaj Hørby.

I U/17 Ligaen ligger AaB på femtepladsen med 15 point efter ti kampe. Næste kamp spilles på lørdag på udebane mod FC København.

U/15 Ligaen: AaB-Brøndby I.F. 0-5

Også i U/15 Ligaen løb AaB ind i et stort nederlag mod Brøndby I.F.

Gæsterne gjorde ondt på AaB allerede tidligt i kampen, og efter fem minutter stod der 2-0 til Brøndby I.F.

Føringen blev fordoblet inden pausen til 4-0.

AaB fik i anden halvleg rettet op på første halvlegs præstation, men kort før tid lukkede gæsterne kampens målkonto med et straffesparksmål til 5-0.

I U/15 Ligaen indtager AaB niendepladsen med ti point efter syv runder. Næste opgave venter på lørdag på udebane mod FC København.

 
 
 
 
 
Next Post

DM i boksning afholdes i Nordjylland i denne weekend

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.