• Indsend nyhed
mandag 29. maj 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis HostrupafDennis Hostrup
18. november 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

En helt almindelig pige i 5. klasse og skuespiller på Aalborg Teater

 

AALBORG TEATERS JULEMUSICAL – ”ET JULEVENTYR”- HAR 11-ÅRIGE JOSEPHINE FRA AABYBRO PÅ ROLLELISTEN!

 

Af Flemming Jansen

Josephine Overgaard er en helt almindelige skolepige på 11 år, der går i 5. klasse på Aabybro Skole. I sin lige nu sparsomme fritid har hun alligevel fundet plads til legeaftaler med kammerater som de fleste andre. På et enkelt punkt skiller hun sig dog alligevel ud fra mængden. Hun optræder nemlig nu for tredje gang på de skrå brædder i en juleforestilling på Store Scene på Aalborg Teater.

Fotograf: Allan Toft

11 årige Josephine fra Aabybro på rollelisten i ”Et juleventyr”

Allerede for 3 år siden var hun med i forestillingen ”Rockulven”, og sidste år havde hun en rolle i Charles Dickens ”Et juleeventyr”. Den familieforestilling blev overværet af ikke færre end 15.000 begejstrede nordjyder, så det er ikke så mærkeligt, at Aalborg Teater igen i år præsenterer denne fantastiske julehistorie i form af en musical. Der er première 30. november, og forestillingen spiller til og med 22. december. – Også i år er det med den nu 11 årige Josephine fra Aabybro på rollelisten.

Fascinerende rejse frem mod julen og næstekærligheden

”Et juleeventyr” af Charles Dickens handler i store træk om, hvordan den sure gamle mand, Scrooges, hader alle mennesker, herunder også julen, ligesom han kun går op i sig selv og i penge. Efter sin død får han en ny chance for at blive god igen. Han tages tilbage til både sin fortid, nutid og fremtid. Rollen som Scrooges søster, Fanny,  spilles af netop Josephine, ligesom hun har en bred vifte af mange biroller med fremførelse af forskellige sange i løbet af forestillingen, der også medfører en hel masse kostumeskift. Handlingen i den medrivende og flotte musical tager publikum med på en fascinerende rejse frem mod julen og næstekærligheden. På vejen frem mod målet leverer skuespillerne – herunder Josephine – i rammerne af en fortryllende og storslået scenografi og i et univers fyldt med magiske ånder og farverige kostumer masser af iørefaldende sang og musik. Der er kort og godt tale om et overflødighedshorn af en juleforestilling for hele familien.

Josephine har sin tredje store teateropgave i en alder af blot 11 år

Og Josephine er bare i sit es, når hun er på scenen. Det er ”hyggelig og fedt”, som hun udtrykker det. Og så er hun så glad for, at alle de voksne og erfarne professionelle skuespillere bare er så søde (!). Josephines vej til de skrå brædder på Aalborg Teater har været, at hun bød sig til, da teatret i sin tid søgte børn til en juleforestilling. Hun klarede sig gennem nåleøjet og kom til audition og blev altså valgt. Det har nu ført til hendes tredje store teateropgave i en alder af blot 11 år. Og hun elsker at spille teater, at synge og at danse. Faktisk er hun helt sikker på, at hun vil satse på en fremtid som skuespiller! – Teatret fascinerer hende dybt. Det er bare fantastisk at gå ind på scenen og træde ind i en rolle, siger hun. Det er ligesom at være med i en spændende leg, og bagefter oplever hun en dyb glæde og taknemmelighed, en lykkefølelse af at have præsteret noget godt.

Fra Rock Ulven som Josephine også har spillet med i. Fotograf: Allan Toft
Fra Rock Ulven som Josephine også har spillet med i. Fotograf: Allan Toft

Teaterstjerne – og en helt almindelig pige

For Josephine bliver det en travl tid fra nu af og frem til jul. Det glæder hun sig vildt til. Men samtidig har hun begge ben på jorden og har resten af året tid og overskud til at være an ganske almindelig skolepige med gode kammerater og dermed en del af det fællesskab, det giver. Selv om hun er en lysende stjerne på scenen i Aalborg Teater, så er hun helt bevidst om ikke at være det i det liv, hun lever til daglig som Josephine i 5. klasse på Aabybro Skole…(!).

Fotograf: Allan Toft

Lad os runde af med et godt råd: Tag hele familien med til alle tiders poetiske musical på Aalborg Teater, ”Et juleventyr” – oplev 11 årige Josephine og alle de andre medvirkende servere julebudskabet med fortryllende musik og sang. Og forestillingen anbefales  fra 7 år og opefter!

 
Next Post

Med henblik på kapitaludvidelse indkalder AaB til ekstraordinær generalforsamling

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.