• Indsend nyhed
torsdag 12. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
26. maj 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Eldrevne varebiler skal fragte blodprøver rundt

Eldrevne varebiler skal fragte blodprøver rundt

 

Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland


Centrallageret til Aalborg Universitetshospital har skiftet de gamle dieselvarebiler ud med grønnere alternativer

Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland

Som en del af den grønne omstilling har Centrallageret på Fåborgvej taget to nye el-varebiler i brug, der skal bruges til at hente blodprøver hos praksislæger i Aalborg Midtby og køre dem til analyse på Aalborg Universitetshospital.

 

I marts kunne chaufførerne på Aalborg Universitets Centrallager for første gang sætte sig ind i deres splinternye Peugeot e-Experter. For efter lang tids søgen er det endelig lykkes at finde eldrevne varebiler, der kan leve op til de helt særlige krav:

 

– Når vi skal transportere blodprøver fra lægepraksisser til analyse, har vi brug for et klimaanlæg, der sørger for at holde blodprøverne under en fast temperatur. Det kræver en varebil med en vis størrelse samtidig med, at den skal kunne køre minimum 300 kilometer på en opladning. Det er nu lykkes at finde, og vi er allerede meget glade for købet, siger lagerforvalter Brian Elling.

Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland

En ren fornøjelse

 

Udover de energimæssige fordele ved udskiftningen er der også arbejdsmiljømæssige fordele for chaufførerne, der dagligt besøger 156 lægepraksisser og derfor bruger mange timer i bilerne.

 

– Bilerne er både støjsvage, har automatgear og er nemme at stige ind og ud af. Det betyder meget, når man bruger en hel arbejdsdag på at køre frem og tilbage mellem klinikkerne i centrum. Alene antallet af gearskift er meget højt. Derfor er det jo ren win win at kunne bidrage til den grønne omstilling, samtidig med, at vi giver vores medarbejdere endnu bedre arbejdsforhold, fortsætter Brian Elling.

 

I løbet af de næste år forventer Centrallageret at kunne udskifte den resterende bilpark. Det kræver dog, at der kommer el-varebiler på markedet, der har en rækkevidde på 350-400 km.

Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland

Fra politisk side er der ligeledes fuld opbakning til den nye investering.

 

– Det er dejligt at se, at der er stor velvillighed til den grønne omstilling på tværs i hele organisationen. Denne udskiftning er et lille, men meget konkret skridt, på den ambitiøse vej mod at blive Danmarks grønne region. De to varebiler bliver brugt dagligt og skal køre i miljøzonen, så derfor giver det god mening med et grønnere alternativ, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

 
Next Post
Første spadestik: Milepæl nået ved REGAN Vest

Første spadestik: Milepæl nået ved REGAN Vest

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.