Aalborg Symfoniorkester & Musikkens Hus har ekstraordinært fået mulighed for at præsentere endnu en bogkoncert af Benjamin Koppels Annas Sang i stort orkesterformat fredag d. 14. juni
Fik du ikke billetter til den første koncert, har du muligheden nu!
Benjamin Koppels debutroman Annas sang er en bog fyldt med musik, så hvad er mere nærliggende end at inddrage et helt symfoniorkester i denne fantastiske fortælling.
Annas historie er en medrivende fortælling om pligt, social kontrol, ensomhed, forfølgelse og krig, men også om kunst, ukueligt livsmod og den alt-overvindende kærlighed – også den til musikken. Familiekrøniken Annas sang, bygger på Koppels grandtante Annas næsten 100-årige liv og har taget både læsere og anmeldere med storm. Samtidig med bogen udkom også 9 sange – Annas Dollhouse – inspireret af Annas liv.
Koncerten i februar var en stor succes og det er derfor en fornøjelse at kunne give nordjyderne endnu en mulighed for at opleve den spændende bogkoncert!
Orkestermusikken arrangeret af Anders Koppel
Publikum kan høre Annas Dollhouse komponeret af Benjamin Koppel, som spiller musikken sammen med sin jazzkvartet og Aalborg Symfoniorkester under ledelse af dirigent Nikolai Bøgelund Pedersen
Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede til det musikalske værk Annas Dollhouse, hvor Benjamin har videregivet historierne til sangerinde og tekstforfatter Cæcilie Norby, der har poetiseret Annas fortællinger og sat tekst til Benjamins sangcyklus, der består af de ni sange, som udkom samtidig med bogen.
Under Copenhagen Jazz Festival 2022 blev Annas Sang fortolket af sangerinde og musicalstjerne Frederikke Vedel, som også denne aften i Aalborg vil føre os ind i Annas verden, akkompagneret af Benjamin Koppel Quartet og Aalborg Symfoniorkester.
Hvad: Jazz At The Symphony med Annas Sang
Hvor og hvornår: Koncertsalen i Musikkens Hus, 14.06.2024 / Kl. 19.30
Pris: Standard billet DKK 380 / studerende DKK 200 (begrænset antal)