• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
2. februar 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Ejendomsmæglere tror på stigende boligpriser i hele landet i 2020

 

Ejendomsmæglerne tror på fortsat fremgang i 2020

Ovenpå et godt 2019 forudser de danske ejendomsmæglere, at det positive opsving på boligmarkedet vil fortsætte ind i 2020.

Et rekordhøjt antal solgte huse og sommerhuse samt et marked for ejerlejligheder, der fik en flot slutspurt i andet halvår. Det er nogle af hovedkonklusionerne på det danske boligmarked, nu hvor der er sat punktum for 2019.

Og spørger man de danske ejendomsmæglere, er der god grund til at tro, at de positive takter fortsat vil gøre sig gældende i det nye år.

”Når vi spørger vores medlemmer, forventer et flertal af dem, at vi også i 2020 vil se stigende boligpriser i hele landet. Det gælder både for huse, sommerhuse og ejerlejligheder,” fortæller Thomas le Dous, der er public affairs- og kommunikationschef i Dansk Ejendomsmæglerforening og tilføjer:

”Den generelle økonomiske fremgang i Danmark gør, at der er god grund til også fortsat at tro på stigende boligpriser. Både Nationalbanken, regeringen og de økonomiske vismænd er enige i den forudsigelse, og samtidig er forventningen, at de kommende overenskomstforhandlinger vil ende med lønstigninger til arbejdstagerne. Og når folk får et løft i privatøkonomien, bliver der også mere plads til boligkøb.”

Generel optimisme

I begyndelsen af 2020 er der registreret et dalende udbud af boliger til salg i Danmark, og det kan komme til at påvirke liggetiderne, mener man i Dansk Ejendomsmæglerforening.

”Vi har i 2019 og i begyndelsen af 2020 set, at boligkøberne har fået lidt færre varer på hylden at vælge imellem. Det er selvfølgelig ærgerligt for køberne, som gerne vil have et bredt udvalg, men omvendt kan det være positivt for sælgerne, da det kan bidrage til at trække den samlede liggetid ned. Og det er også en af de ting, som vi hører fra vores medlemmer, at de forventer vil ske i 2020,” siger Thomas le Dous.

Konklusionen lyder altså på let stigende boligpriser og lidt kortere liggetider for enfamilieshusene samt sommerhusene. Men også når det gælder markedet for ejerlejligheder, er ejendomsmæglerne ganske fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden.

”Optimismen er tilbage på markedet for ejerlejligheder, især i København. Det skyldes den generelle økonomiske fremgang, ligesom udskydelsen af boligskattereformen har givet netop dette marked et pusterum. Samtidig er der kommet nye normer for projektsalget, så køberne bedre kan gennemskue hvor stor lejligheden egentlig ender med at være, og derfor tror vi også på, at folk i højere grad tør kaste sig i den slags boligkøb,” siger Thomas le Dous.

Kilde: Boligsiden

 
 
 
 
 
Next Post

I dag: BABYSANG OG VOKSENSNAK - gratis arrangement for babyer og deres forældre!

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.