Fredag aften kl 19.30 den 17. februar kommer Holstebro Håndbold på besøg til dét, der forventes at blive en tæt kamp. Sidste gang blev kampen afgjort i kampens sidste sekunder, og cheftræner Peter Jagd ser det ikke som usandsynligt, at det samme kan ske igen:
“Vi møder et velspillende Holstebro hold, som vi har stor respekt for. De har mange individualister og et meget stabilt forsvar, så der venter os en svær opgave i alle kampens faser. Det har vi selvfølgelig forberedt os grundigt på, så vi forhåbentligt kan få marginalerne på vores side. Samtidigt er vi inde i en god periode, og vi skal derfor fokusere på selv at levere det gode spil, vi har haft i de seneste kampe.
Vi håber som altid på god opbakning på tilskuerpladserne, der lige kan løfte os de 5% ekstra”