• Indsend nyhed
mandag 30. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
30. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

DSE’s generalforsamling – en hyggelig og interessant weekend

 

I dag vil jeg gerne fortælle lidt om et event, jeg deltog i hen over weekenden. Jeg var til DSE’s generalforsamling i Hadsten, som finder sted en gang om året. Det var en rigtig hyggelig og interessant weekend, med mange nye oplevelser. Vi var nok cirka 300 skole elever fra syvende til niende klasse.

 

DSE står for “danske skoleelever”. Det er en tværpolitisk organisation, der er styret af skoleelever. Det er den eneste interesseorganisation for skoleelever i Danmark. De arbejder for at styrke elevdemokrati, f.eks gennem forskellige kurser og arrangementer. Derudover repræsenterer de også eleverne, i alle mulige sammenhænge.

 

På generalforsamlingen skulle vi vedtage forslag til DSE’s politik, for året 2019-2020. Alle skoler landet over er inviteret til generalforsamling, men det er kun de skoler, der er medlem, der kan stemme. Min skole er medlem, så jeg kunne godt stemme. Vi brugte hele lørdag på at vedtage nye forslag, og det var en fed oplevelse at være med til at have medbestemmelse, om noget der kommer til at betyde meget året efter. Noget, jeg rigtig godt kunne lide ved det var, at der var en talerstol. Der var der mulighed for, at alle kunne gå op og komme med deres input til diskussionen. Det kunne nogle gange trække lidt ud, når der kom ændringsforslag, på ændringsforslag, på ændringsforslag. Men det er jo bare en del af demokratiet, man må tage med. For i grunden er det fedt, at der er så mange, der tør stille sig op foran 300 mennesker, og sige deres mening, selvom alle nok ikke er enige.

 

Lørdag aften var der gallafest. Så alle deltagere tog det fine tøj på, fik taget billeder og spiste god mad. Og lidt senere på aftenen, blev bordene fjernet, og vi festede igennem resten af aftenen.

 

Lidt trætte skulle vi op igen om søndagen. For at stemme om, hvem der skulle være i den nye bestyrelse. Først skulle man stemme om de forskellige lokalafdelinger, hver for sig. Hvor min så er “Lokalafdeling Himmerland”. Hver for sig skulle vi stemme om menige medlemmer i den lokale bestyrelse. Hvorimod at dem, der stillede op som formand og næstformand i lokalafdelingerne, skulle tale foran alle. Der skulle selvfølgelig også vælges en formand og næstformænd for hele DSE. Dem, der bliver valgt, skal så arbejde og repræsentere DSE på fuld tid, i det år, de er valgt ind.

 

I det hele taget synes jeg, at det var en super god weekend, hvor der var sørget for, at vi lavede noget hele tiden. Helt klart en oplevelse, hvor man får et godt indblik i demokrati. Alle der er super søde, og folk er generelt meget imødekommende, når man er til sådan noget. Så det ville ikke være et problem at tage afsted uden at kende nogen, for man får en masse nye venner.

Anna Vinding Thrane

 
Next Post

Aalborg Portland forlænger stadionsponsorat til 2021

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.