• Indsend nyhed
tirsdag 31. marts 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
12. december 2020
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

DR og TV 2 deler fodbold-VM i Nordamerika

 

DR og TV 2 har købt rettighederne til VM i fodbold for mænd i sommeren 2026.

DR og TV 2 har nu i fællesskab sikret sig fodbold-VM for mænd i sommeren 2026, som afvikles i USA, Canada og Mexico. De to tv-stationer deler rettighederne ligeligt imellem sig.

DR er nu i en fuldstændig unik position, hvor vi de kommende år kan give danskerne de allerstørste sportsbegivenheder med både EM og VM i fodbold, De Olympiske Lege og håndbold-VM.

DR’S MEDIEDIREKTØR HENRIETTE MARIENLUND

Om aftalen siger mediedirektør i DR Henriette Marienlund:

– Jeg er utrolig glad og stolt over, at det er lykkedes DR at sikre, at alle danskere får mulighed for at se slutrunden i VM-fodbold i 2026. DR er nu i en fuldstændig unik position, hvor vi de kommende år kan give danskerne de allerstørste sportsbegivenheder med både EM og VM i fodbold, De Olympiske Lege og håndbold-VM. Dermed er vi tæt på at nå en af DR’s vigtigste målsætninger for sporten, og det er vi stolte af, fordi det er et område, hvor konkurrencen er hård og rettighederne svære at få fat i.

LÆS OGSÅ:DR viser fodbold-EM i 2024 og 2028

Henriette Marienlund tilføjer:

– Sport er en del af danskerens folkesjæl, og fodbold er noget af det, der stadig kan samle os på tværs og minde os om, at vi er sammen og holder sammen. Derfor hører fodbold-VM i 2026 til præcis, hvor det er endt, nemlig hos hele Danmarks DR.

DR og TV 2 fælles om flere rettigheder

DR og TV 2 deler også rettighederne til VM 2022 i Qatar og har for nylig offentliggjort købet af rettighederne til EM i fodbold 2024 og 2028 og til De Olympiske Lege i 2022 og 2024.

DR har desuden rettighederne til at vise cirka halvdelen af kampene under det fodbold-EM, som skulle være afviklet i år i blandt andet København, men som er udsat til 2021 på grund af corona. DR har købt rettighederne af Nordic Entertainment Group (NENT), som har streamingtjenesten Viaplay og TV3-kanalerne.

Fordelingen mellem DR og TV 2 af kampene under VM i 2026 er endnu ikke besluttet, men det er aftalt, at de skal fordeles ligeligt. Rettighederne omfatter både tv, radio og streaming.

LÆS OGSÅ:DR og TV 2 sammen om rettighederne til De Olympiske Lege

Med i købet følger også rettigheder til VM-slutrunderne i fodbold for U-17 og U-20 samt futsal og strandfodbold i perioden 2023 til 2026.

Turnering med flere knockout-kampe

Til og med fodbold-VM i Qatar 2022 vil der være 32 deltagende hold og 64 kampe. Ved VM i 2026 vil der være 48 deltagende hold og 80 kampe. I gruppespillet er der tre hold i hver pulje.

De to bedste i hver gruppe går videre til knockout-fasen, som starter med 1/16-finalerne. Turneringsformen betyder dobbelt så mange knockout-kampe som ved tidligere VM-slutrunder.

 
 
 
 
 
Next Post
3 fordele ved at leje dit sommerhus ud

3 fordele ved at leje dit sommerhus ud

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.