Aalborg og Aalborg Øst er igen med i døgnrapporten fra politiet. Denne gang har der været spirituskørsel på en knallert i Aalborg Øst og en telefonsvindler i Aalborg.
Spirituspåvirket knallertfører i Aalborg Øst
En 68-årig fører af en lille Tuk Tuk knallert kørte galt på Vilsundvej i Aalborg Øst torsdag den 6. januar om aftenen. Føreren væltede på cykelstien i et solouheld, hvorefter han ikke kunne komme ud af sit køretøj.
En beredskabspatrulje ankom til stedet, hvor de hjalp føreren fri fra knallerten. Han var heldigvis ikke kommet til skade i uheldet. Politiet fattede dog mistanke til, at knallerten var påvirket af spiritus. Føreren deltog derfor i en alkometertest, hvilket viste at føreren havde indtaget spiritus forud for kørslen. Han havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5. Føreren blev derfor sigtet for spirituskørsel.
Telefonsvinder udgav sig for at være Udbetaling Danmark i Aalborg
Om aftenen onsdag den 5. januar modtog en borger i Aalborg et opkald fra en person, som udgav sig for at arbejde for Udbetaling Danmark. Svindleren fortalte, at borgerens konto skulle opdateres for, at hun kunne få udbetalt pension. Borgeren gav derfor telefonsælgeren sit Nem-ID og adgangskoden dertil. Svindleren forsøgte derefter at overføre et større beløb fra kontoen samt at oprette et lån i borgerens navn.
Identitetstyveri er, når krimineller misbruger andres oplysninger til at hæve penge fra deres konto, bruger andres navne som dem selv eller optager lån i andres navne. Man skal derfor passe meget på med at give følsomme oplysninger til fremmede, da disse kan blive misbrugt.
Kilde: Nordjyllands politi