Af Maja Torp
Coronavirussen er på alle måder en ubuden gæst. Den har lukket vores samfund ned og vendt den hverdag, vi kender, på hovedet. Med kolossale og uoverskuelige konsekvenser til følge.
Midt i krisen ses dog små lyspunkter, som vil ruste os bedre til fremtiden – tvinge os ud i at tænke i smartere og alternative løsninger. Tvinge os ud i at sætte raketfart på digitaliseringen.
Igennem årtier er vi blevet mere og mere digitale. Men det er gået langsomt i den offentlige sektor, og på nogle områder også alt for langsomt med at udnytte de digitale muligheder. Kun sporadisk er digitaliseringen blevet anvendt til digital undervisning, digital mødeafholdelse og Skype-møder med borgere, der ikke er mobile eller af andre årsager ikke har mulighed for at møde op hos kommunen.
Digitaliseringen giver os fleksibilitet til at mødes uden at skulle regne transport og mobilitet ind i regnskabet, giver os fleksible muligheder ift. at nå elever og studerende mere individuelt i undervisningen og giver i det hele taget et væld af nye måder at udføre de vante opgaver på.
I denne krisetid har vi ikke andre muligheder end at finde vejene til at udnytte digitalisering til at fortsætte vores arbejde, og mon ikke vi tager nogle gode erfaringer og nye IT-kompetencer med os på den anden side af coronakrisen, som kan vise sig at være meget værdifulde. ”Intet er så skidt ,at det ikke er godt for noget”, lyder et ordsprog, som der ofte er noget om. Prisen er dog voldsom høj denne gang, men lad os værdsætte de små lyspunkter så godt vi kan.
