Debatindlæg af SIFA og Himmerland Boligforening
Aalborg har gennem det seneste årti udviklet sig til en af landets førende studiebyer. Det kan der siges rigtig mange positive ting om – lige fra de studerendes indflydelse på uddannelsesstedernes udvikling og opførelsen af et stort og godt udbud af ungdomsboliger til det liv, de studerende på så mange og forskelligartede måder tilfører kommunen. Det gælder både i detailhandlen, restaurationslivet og foreningerne – og de mange steder i erhvervslivet, hvor der er studiejobs.
Også på dette område ser vi dog coronavirus’ tydelige spor. Aalborgs 35.000+ studerende på de videregående uddannelser er sendt hjem og det mærkes hele vejen igennem økosystemet: Ungdomsboliger står tomme og lokalsamfundet er påvirket i bredeste forstand – fra pizzabageren og frisøren til caféen og kulturtilbuddene. Dertil kommer virksomheder, der ikke kan gøre brug af de unges kompetencer i studiejobs. Og sportsklubber, der i vid udstrækning mangler de studerende blandt deres medlemmer. Kort sagt: Det ene lider, når det andet lider.
Det er billedet lige nu. I værste fald vil det også være sådan, det ser ud de kommende mange måneder. Nye studerende skal begynde i Aalborg i disse uger – og endnu flere efter sommerferien. Men hvorfor tage hertil, når undervisningen ikke er fysisk? Eller værre endnu: Hvorfor overhovedet vælge Aalborg?
Vi har kæmpet hårdt for at vinde positionen som en attraktiv uddannelsesby. Nu skal vi kæmpe igen. Det er en opgave, vi skal løfte i fællesskab, for som det demonstreres så tydeligt i denne tid, er vi på alle mulige plan stærkt afhængige af hinanden. Der er brug for, at vi alle yder vores, så omverdenen ikke er i tvivl om, at Aalborg er et sted, det er værd at rejse til. At studere. At bosætte sig. Og at blive.
