• Indsend nyhed
mandag 17. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
26. september 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Demens: Boligkøbere er mere opmærksomme på sundhedsskadelig trafikstøj

Demens: Boligkøbere er mere opmærksomme på sundhedsskadelig trafikstøj

 

Ejendomsmæglere oplever i stigende grad, at boligkøberne spørger til støj – “at bo uden støj” er på top 3 over de vigtigste boligprioriteter, viser to spørgeundersøgelser

Det er vigtigt at forebygge trafikstøj – og flere boligkøbere er blevet opmærksomme på problematikken det seneste år, viser målinger fra ejendomsmæglerkæden Home. Foto: Colourbox – må kun benyttes ifbm omtale og med kildeangivelse
’Wrooom’ og ’wiiii’.

En brølende motor, rullende dæk og opbremsninger.

To undersøgelser fra ejendomsmæglerkæden Home bekræfter, at danskerne i stigende grad bekymrer sig om støj i nærheden af hjemmet.

En ny undersøgelse fra SDU fortæller, at folk der bor tæt på trafikerede veje og jernbaner, hvor støjen overstiger 55 decibel,  har større risiko for at udvikle Alzheimers og demens.

I en intern måling blandt 30 Home-forretninger fra aug. 2021 svarer 46 % af mæglerne, at køberne har fået mere fokus på støj det seneste års tid.

Flere fravælger støjende omgivelser

Målingen bekræfter dermed Homes flyttebarometer fra februar 2021, hvor 27 % har “at bo uden støj, forurening eller lugt” med i toppen af deres prioriteter, og det er det tredje vigtigste parameter blandt alle valgmuligheder.

Over 2000 danskere har svaret i den repræsentative spørgeundersøgelse gennemført af analysevirksomheden YouGov.

– Vi kan tilmed se, at lidt flere end for et år siden prioriterer stilheden,  siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Ønsket er gået frem fra 23,8 % i 2020 til 27,4 % i 2021.

Flere købere vil dæmpe støjen

36 % af mæglerne oplever ifølge mægler-undersøgelsen fra august, at køberne i stigende grad spørger dem om mulighederne for at dæmpe støjen.

– Det er meget vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at begrænse støjen – med højere støjskærme og mindre larmende asfalt. Støj har stor betydning for vores boligvalg og sundhed, siger Home-talspersonen.

Ifølge Home er det muligt at beskytte sit hjem mod støj ved at vælge særlige glas i vinduerne, isolerer bedre og opsætte hegn med indbygget støjafskærmning.

Videncenter Bolius har samlet en række råd mod udefrakommende støj på deres hjemmeside.

Trafikstøj og sundhed

  • Over 1,4 mio. danskere bor udsat for en trafikstøj, der er højere end støjgrænsen på 58 dB fra Miljøstyrelsen (opgjort af Rambøl i 2018).
    Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger.
  • Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation.
  • Kilde: mst.dk og realdania.dk
 
 
Next Post
Enestående mulighed for at komme bagom ikonisk engelsk klub med Liverpool-legender

Enestående mulighed for at komme bagom ikonisk engelsk klub med Liverpool-legender

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.