Forældre, som ikke benytter sig af den nødpasning, som DUSserne i Aalborg stadig er erstattet af, bør ikke betale for det DUS tilbud, de ikke får. I folketinget har partierne og regeringen aftalt, at staten dækker de tab kommunerne har, hvis de eftergiver betalingen for dagtilbud og andre pasningsordninger, når borgerne ikke har mulighed for at benytte sig af disse. Denne mulighed bør Aalborg Kommune benytte sig af.
I den nuværende situation er det ikke rimeligt, at blive ved med at opkræve forældrebetaling for DUS eller andre tilbud, som ikke reelt står til rådighed fir borgerne.
I Aalborg er der rigtigt mange forældre, som benytter sig af DUS-ordningen. Det er godt for børnene og forældrene, men også for kommunen. Derfor vil det være rigtigt ærgerligt, hvis forældrene nu vælger at melde børnene ud af DUSserne, fordi de ikke vil betale for noget, de ikke får. Derfor bær forældrebetalingen suspenderes.
Af: Per Clausen