• Indsend nyhed
mandag 7. juli 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
1. november 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
De færreste forstår hvad 5G er – gør du?

De færreste forstår hvad 5G er – gør du?

 

Hver anden nordjyde forstår ikke 5G

Når telebranchen taler om 5G, synes potentialet uendeligt og fremtiden lige rundt om hjørnet. Alligevel viser en ny undersøgelse, at mere end halvdelen af nordjyderne ikke ved, hvad 5G er, ligesom 3 ud af 4 heller ikke forventer, at 5G vil gøre en forskel i deres hverdag lige foreløbig.

5G er på alles læber i telebranchen, men trods den store medieopmærksom, er det de færreste, der endnu forstår, hvad 5G er. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af teleselskabet 3.

Hele 49 % af nordjyderne siger, at de ikke ved, hvad 5G står for. G’et i 5G står for ’generation’, og 5G er altså den femte generation af den mobile netværksteknologi. Alligevel svarer hver femte, som mener at have styr på 5G, at det står for ’5 gigabit netværk’. På spørgsmålet om, hvorvidt de ved, hvordan 5G adskiller sig fra 4G, svarer 58 % ”slet ikke”, ”i mindre grad” eller bare ”ved ikke”. Kun 13 % føler sig så sikre, at de svarer ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

3 ud af 4 tror ikke, 5G vil gøre en forskel det næste år

En stor del af nordjyderne køber heller ikke telebranchens forsøg på at slå 5G op som en banebrydende ny teknologi, der kommer til at forandre vores samfund fra det ene øjeblik til det andet. Tværtimod. Hele 75 % af nordjyderne har nemlig ingen forventning om, at 5G vil gøre en forskel for dem i det daglige i løbet af det næste år.

”Lige nu kan man primært bruge 5G til at downloade film i HD og dele tunge filer på få sekunder. Og det er endda kun, hvis man er en af de få, som har en 5G-klar smartphone. Det er jo ikke noget, der gør den store forskel i ret mange danskeres hverdag,” siger Frederik Grønlund Scholten, der er Head of Marketing & Proposition hos 3. Han fremhæver i stedet, at 5G for alvor vil give mening for den brede befolkning, når teknologiens lynhurtige hastigheder og lavere responstid kan give et boost til mobilt bredbånd. Den udmelding understøttes af en større rapport, “5G Consumer Potential” fra televirksomheden og netværksleverandøren Ericsson, som spår trådløs fiber til at blive en af de første og mest indlysende brugsscenarier for 5G.

”Rigtig mange danskere lever med en slatten bredbåndsforbindelse i dag, hvor højhastighedsinternet langt fra er tilgængeligt på alle adresser. Og der, hvor det kan fås, kan det koste store beløb at få gravet de nødvendige kabler ned til i vej og indkørsel. Men det laver vi om på til sommer, når vi lancerer den næste generation af mobilt bredbånd via 5G – det bliver som at få trådløs fiber lige ind i stuen. Til den tid kan en stor del af danskerne se frem til en helt anden hverdag.”

Fakta om 5G hos 3

Teleselskabet 3 planlægger at tænde for 5G i København til december og derefter fortsætte 5G-udrulningen i resten af landet. 3 kan til en start tilbyde adgang til 5G på 700 og 1800 MHz frekvensbåndene, hvor kunderne kan forvente hastigheder på ca. 200 Mbit/s afhængig af enhed og placering. Højere 5G-hastigheder kan først tilbydes bredt, når Energistyrelsen til marts har afholdt frekvensauktion over plads på det næste 5G-frekvensbånd – nemlig 3,5 GHz-båndet.

3 har testet, hvordan 5G på 3,5 GHz-båndet præsterer sammenlignet med en 4G-forbindelse. Se filmen her.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af YouGov på vegne af teleselskabet 3 blandt 1.000 danskere i september 2020. 102 nordjyder har deltaget i undersøgelsen og svaret følgende:

Telebranchen i Danmark har i øjeblikket fokus på 5G. Ved du, hvad 5G står for?
Ja 51 %
Nej 49 %
Hvis ja: Hvad tror du, 5G står for?
Femte generation af mobilnetværket 69 %
5 gigabit-netværk 21 %
Fem gange hurtigere mobilnetværk 9 %
Ved ikke 1 %
 

I hvilken grad føler du, at du ved, hvordan 5G-netværk adskiller sig fra 4G-netværk?

Slet ikke 23 %
I mindre grad 19 %
I nogen grad 28 %
I høj grad 10 %
I meget høj grad 3 %
Ved ikke 16 %
 

I hvilken grad tror du generelt set, at 5G-netværket vil gøre en forskel for dig i det daglige hen over de næste 12 måneder`?

Slet ikke 21 %
I mindre grad 31 %
I nogen grad 18 %
I høj grad 3 %
I meget høj grad 4 %
Ved ikke 23 %

Kilde: 3

Next Post
Husstøv kan gøre Covid-19 forløb værre

Husstøv kan gøre Covid-19 forløb værre

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.