• Indsend nyhed
mandag 27. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
16. oktober 2022
in Det sker
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
De ældste skoleelever i Agernhuset bygger mobilholder, der aflaster ømme nakker

Elever over hele Danmark holder Engineering Day ved at designe mobilholdere. Foto: Thomas Howalt Andersen.

De ældste skoleelever i Agernhuset bygger mobilholder, der aflaster ømme nakker

 

Snart er der national Engineering Day på danske skoler. I Agernhuset i Sulsted skal eleverne i de ældste klasser bruge deres naturfaglige viden til at udvikle en mobilholder, så de fortsat kan se YouTube videoer og chatte hver eneste dag uden at overbelaste skuldre og nakke.

De fleste teenagere har et tårnhøjt tidsforbrug på mobilen. Tiden flyver afsted med videoer, chats og SoMe hver eneste dag, og det kan udløse ømme skuldre og nakke. Nu får udskolingseleverne i Agernhuset i Sulsted nord for Aalborg en hjælpende hånd, der kan forebygge de fysiske gener.

På Engineering Day fredag i uge 45 skal eleverne selv bygge en mobilholder, så de kan bruge mobilen uden at få ondt.

”Eleverne får på dagen udfordringen at udvikle, designe og bygge en prototype af en mobilholder, der kan bruges, uanset om man ligger, sidder eller står og som kan justeres til forskellige stillinger”, fortæller lærer Kristian Wolling fra Agernhuset, der hører til Egebakken og er en specialskole for elever med autisme.

Formålet med Engineering Day er, at eleverne får erfaring med at bruge naturvidenskab og teknologi til selv at udvikle idéer og teste konkrete løsninger på reelle udfordringer fra deres hverdag.

”Vi ved, at eleverne mister motivationen, hvis de ikke kan se, hvad det skal bruges til. Derfor er det så vigtigt, at de får lov til at arbejde med virkelighedsnær undervisning som engineering”, fortæller projektleder for Engineering Day, Nina Ahnstrøm.

Eleverne finder måske på at udvikle en holder, hvor mobilens vinkel kan fjernbetjenes med hydraulik, en holder man kan tage over hovedet, så hænderne er fri eller en holder, der kan foldes ud og bruges i forskellige stillinger. Valget er frit, der skal samarbejdes og redskaberne er hverdagsmaterialer som pap, snor, saks, malertape og limpistol.

Smagsprøve på virkeligheden
Tankegangen med Engineering Day er at give eleverne en smagsprøve på det potentiale, der ligger inden for naturvidenskab, teknologi, it og ingeniørfærdigheder. Det handler nemlig ikke alene om at få løst problemet med ømme nakker. På Engineering Day gælder det, at processen fra første idé til slutresultat er lige så vigtig som det færdige produkt.

-Eleverne skal på Engineering Day bruge deres kreativitet og naturfaglige viden, og vi ved at denne engineeringproces i undervisningen engagerer mange elever, fordi de skal bruge både hoved og hænder til at konstruere deres helt egne løsninger, siger Nina Ahnstrøm.

Undervejs skal eleverne blandt andet undersøge data om skærmforbrug, undersøge, hvordan hydraulik virker og studere kroppens bevægeapparat. Og til sidst skal de præsentere prototypen for de andre elever med beskrivelse af arbejdsproces og med fokus på fejl og læring undervejs.

Fejl er tilladt
Den såkaldte engineering designproces er oprindeligt udviklet i USA og bygger på ingeniørens typiske arbejdsmetode. Den indeholder syv delprocesser, der er med til at strukturere elevernes arbejdsproces og sikre at eleverne udvikler naturfaglig kompetence, kommer i dybden med fagligt stof og har fokus på samarbejde. Og løsningerne må gerne indebære fejl:

”Det er vigtigt at læreren taler med eleverne om, at deres løsninger ikke skal være perfekte. Selvom det er ærgerligt måske at skulle begynde forfra eller gentage processer, så er det vigtigt, at eleverne forstår, at man lærer en masse af at begå fejl,” siger Nina Ahnstrøm.

Engineering Day afvikles i uge 45 for 7. år i træk på skoler over hele Danmark. Godt 30.000 elever på alle klassetrin forventes at deltage. Mens de ældste elever bygger mobilholdere, bygger mellemtrinnet oprydningsmaskiner til rodet på værelset, og de yngste elever konstruerer gemmesteder til deres
hemmelige skatte.

Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the Future, Københavns Professionshøjskole, Astra og VIA University College. Programmet er støttet af Villum Fonden.

Kilde: Engineering Day

 
 
 
 
Next Post
Genstande fra Hiroshima kommer til Nordjylland Koldkrigsmuseet REGAN Vest låner genstande fra atombombningen af Hiroshima

Genstande fra Hiroshima kommer til Nordjylland Koldkrigsmuseet REGAN Vest låner genstande fra atombombningen af Hiroshima

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.