• Indsend nyhed
fredag 29. september 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
14. september 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Danskerne køber større huse end for 10 år siden

 

Der er blevet mere plads i danskernes huse. En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at det gennemsnitlige boligareal for solgte villaer i Danmark er steget med 10 kvadratmeter på 10 år.

Når danskerne køber hus, er der 10 kvadratmeter boligareal mere, end der var for 10 år siden. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden over det gennemsnitlige boligareal for alle solgte villaer i perioden 2009-2019.

”10 kvadratmeter lyder måske ikke af meget, men det svarer nogenlunde til, at der er et børneværelse mere i de huse, der bliver solgt i dag. Det er en markant stigning, der også betyder, at vi bør overveje at ændre vores hidtidige definition på et standardhus fra 140 til 150 kvadratmeter,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Behovet for mere plads er steget løbende de seneste 10 år, og det er dels et udtryk for trends i tiden og dels øget velstand, påpeger Birgit Daetz.

”Vi vil have store åbne stuer og køkkenalrum og har behov for separate børneværelser, soveværelse til forældrene og hobbyrum. Samtidig har vi fokus på klima og lavenergi, og det øger interessen for nybyggede huse, der ofte er større end ældre. Ligeledes betyder højkonjunkturen og de fordelagtige lånevilkår, at det er lettere og billigere for flere at låne, så flere har råd til større huse.”

Flere køber hus i provinsen

Der er en anden væsentlig årsag til det øgede gennemsnitlige boligareal, og det er interessen for husene uden for de store byer, hvor priserne er steget så meget, at de er blevet lukket land for nogle købere.

Boligsidens seneste handelstal for de første syv måneder af 2019 viser, at salget af huse stiger i 58 kommuner og falder i 28, hvoraf halvdelen ligger i eller omkring København.

”Når samfundsøkonomien er god som nu, og de fleste er i arbejde, er der flere, der har modet til at springe ud i et boligkøb uden for de store byer. Kort sat er det blevet mere populært at købe hus i provinsen, hvor du får mere for pengene end i hovedstadsområdet, og hvor du derfor også går efter et hus med et større boligareal, end du ville have gjort, hvis du skulle have købt i en af de store byer,” påpeger Birgit Daetz.

Salget af huse stiger mest i Hedensted, Ærø, Helsingør, Lemvig, Jammerbugt, Struer, Morsø, Middelfart og Lolland kommuner.

Det gennemsnitlige boligareal på solgte huse:

ÅR GENNEMSNITLIGT BOLIGAREAL
2009 137
2010 139
2011 139
2012 141
2013 141
2014 143
2015 144
2016 145
2017 147
2018 147
2019 147

Kilde: Boligsiden/ Af Simon Møbjerg Sørensen

 
 
Next Post

Seniorer vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.