• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
16. maj 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Danskerne investerer: Sølv som investeringsobjekt blevet populært

Danskerne investerer: Sølv som investeringsobjekt blevet populært

 

Vild vækst: Danskerne investerer i sølv som aldrig før

Kryptovaluta, ædelmetaller eller måske bæredygtige aktier og obligationer? Mulighederne er mange for danskere med penge på kistebunden. Siden årsskiftet har rekordmange investeret deres opsparede midler i sølv.

Med de rekordhøje guldpriser er sølv som investeringsobjekt blevet populært som aldrig før. Bare i de tre første måneder af 2021 har Vitus Guld solgt knap et halvt ton sølv. Det er en stigning på 441 procent i forhold til samme periode året før. Foto: PR.
Med de rekordhøje guldpriser er sølv som investeringsobjekt blevet populært som aldrig før. Bare i de tre første måneder af 2021 har Vitus Guld solgt knap et halvt ton sølv. Det er en stigning på 441 procent i forhold til samme periode året før. Foto: PR.

Det bliver dyrere at fore bankbogen. Det er konsekvensen af de negative indlånsrenter, som i stigende grad har fået danskerne til at rette blikket mod alternative investeringsområder. Og med de rekordhøje guldpriser er sølv som investeringsobjekt blevet populært som aldrig før. En af Danmarks største forhandlere af investeringsædelmetaller, Vitus Guld, har i årets første tre måneder solgt knap et halvt ton sølv. Det er en stigning på 441 procent i forhold til året før.

– Sølvmarkedet er større end man lige forestiller sig, og det gælder både internationalt og i Danmark. Alene i februar solgte vi næsten 300 kilo sølvbarrer, og der er ingen tvivl om, at investeringssølv er brandvarmt lige nu. Kombinationen af gode priser og et marked der peger på stigende efterspørgsel, tegner sølv en lys fremtid, siger Christian Klingenberg, direktør hos Vitus Guld, som opkøber gammelt guld og sølv samt sælger investeringsprodukter i guld, sølv og ædelsten.

Brugtmoms giver økonomisk fordel

Sammenlignet med investeringsguld er sølvmarkedet mere volatilt, og priserne på sølv kan svinge markant mere end det ses på guldmarkedet. Det giver en påpasselighed, når kunderne skal investere, men det til trods er der mange, der vover pelsen og sætter pengene i sølv. En af årsager kan ifølge Christian Klingenberg være den såkaldte brugtmoms.

– Et forvirringspunkt ved sølvinvestering er, at selvom størstedelen af det sølv vi handler, er brugt, forstået på den måde, at det ikke kommer direkte fra en mine, men at vi eksempelvis køber bestik eller mønter fra kunder, som vi får smeltet om til sølvbarrer, så må det ikke forveksles med brugt investeringssølv. Det er barrer, hvor momsen er betalt en gang, og som derfor kan sælges videre til den lavere brugtmoms-takst. Hvor brugt sølvet end er, har dog ingen indflydelse på kvaliteten, forskellen er kun, at handler man med de brugte investeringsbarrer, og gør brug af brugtmomsen, så giver det slutbrugeren en besparelse på 2.000-2.500 kroner for hvert kilo sølv, de køber, sigerChristian Klingenberg og fortsætter.

– Den såkaldte gold-to-silver-ratio, der angiver, hvor meget sølv der skal til for at købe en ounce guld, er 1 til 70, hvor forholdet i metallernes tilgængelighed nærmere er 1 til 15. Den fordelagtige ratio i pris i kombination med brugtmomsen betyder helt konkret, at sølv er historisk billigt lige nu sammenlignet med guld. Det er med til at sætte bål under investorer.

Gardering mod finanskrise og inflation

Selvom sølv virker som et stærkt kort lige nu, er det præcis som med andre former for investeringer, at sølvpriserne fluktuerer, og det er svært at spå med sikkerhed om udviklingen. Ifølge Paw Vej, der er Executive Country Manager Denmark hos Financer.com, har danskerne forskellige motiver for at kaste deres penge i sølv.

– Der findes generelt set to typer investorer, der køber sølv. Den ene type ser en mulighed i markedet og mener, at sølv kommer til at stige i pris i nærmeste fremtid, hvor han eller hun planlægger at sælge igen. Den anden er den mere forsigtige type, der gerne vil gardere sig imod en potentiel finanskrise og inflation, præcis som man ser på guldinvesteringsfronten. Fælles for typerne er dog, at de opkøber sølvet og er med til at drive markedet og priserne op.

Paw Vej fortæller desuden, at udbuddet af sølv på verdensplan er faldende. Når udbuddet er lavere end efterspørgslen, stiger priserne, og mange ser en god mulighed i at købe, inden vi når det punkt, hvor der ikke kan udvinde mere sølv via sølvminer. De forventer altså, at priserne stiger endnu mere i fremtiden.

 
 
 
 
 
Next Post
Protein en del af en sund og varieret kost

Protein en del af en sund og varieret kost

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.