• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
26. november 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Danskerne er klar til klimaindsats ved middagsbordet

Danskerne er klar til klimaindsats ved middagsbordet

 

Danskerne klar til grøn kickstart med bæredygtige  madvaner 

En ny undersøgelse viser, at danskernes madvaner er dynamiske og ændres i  takt med, hvad der sker i samfundet. Senest har vi under coronakrisen hørt, at vi  putter andre varer i kurven, end vi plejer. Samtidig viser en ny undersøgelse fra  Mejeriforeningen, at en øget klimabevidsthed det seneste år har fået flere  danskere til at ændre deres madforbrug, hvilket kan være afgørende i en grøn  genstart af samfundet. 

Meget er anderledes, end det plejer under coronakrisen – også vores madvaner. Men selvom mange er gået tilbage til en mere traditionel og konservativ kost, taler flere nu  om en grøn genstart af samfundet, som også vil afspejle sig i vores madvaner, mener Jessica Aschemann-Witzel, professor i forbrugeradfærd hos Aarhus Universitet. 

”I den nuværende situation er vi sendt ud i det ukendte. Mange vaner og rutiner er sat  ud af spil, og derfor er det helt naturligt, at vi søger tilbage til det, som vi er trygge ved.  Det gælder også i forhold til den mad, vi spiser,” siger hun og fortsætter: 

”Men på den anden side af krisen er jeg sikker på, at de nye og bæredygtige madvaner,  som mange forbrugere har brugt tid på at tilegne sig i løbet af de seneste år, vil  blomstre op igen,” siger hun og henviser til en ny undersøgelse fra Mejeriforeningen,  hvor 41 procent af danskerne svarer, at de det seneste år er begyndt at spise mere  bæredygtigt, og mere end hver tredje har forandret deres kost for at skåne klimaet.  

Ændringerne i danskernes madvaner sker i takt med, at flere er bekymrede for  klimaforandringerne i dag end for blot to år siden, viser undersøgelsen. Og ifølge  Jessica Aschemann-Witzel er vores madforbrug et overskueligt sted at tage fat. 

”Vi går ikke ud og køber en elbil fra den ene dag til den anden eller får energirigtige  ruder i hele huset – her er vores madforbrug, og måden vi køber ind på, et nemmere  sted at starte,” siger hun. 

Bæredygtig kost kræver bæredygtig produktion 

Af konkrete tiltag det seneste år er 39 procent af danskerne begyndt at spise mere frugt  og grønt i sæson, mens mere end hver tredje spiser mindre kød, og 56 procent er  blevet bedre til at bruge rester og dermed smide mindre mad ud. 

”Tallene viser jo, at danskerne er på vej i den rigtige retning, når det handler om at  omstille kosten i en mere bæredygtig retning. Og vi kan samtidig se, at danskernes  holdning til bæredygtig kost har rykket sig markant de seneste år – for to år siden mente  67 procent, at det var vigtigt at spise bæredygtigt, i dag er det tal oppe på 82 procent,” fortæller Jørgen Hald Christensen, direktør i Mejeriforeningen og fortsætter: 

”Så viljen er der hos forbrugerne, og det stiller selvfølgelig krav til os i fødevaresektoren  om at sørge for en så bæredygtig produktion af madvarer som mulig – de to ting  hænger uløseligt sammen, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling,” afslutter  Jørgen Hald Christensen.

Mejeriforeningen har gennemført en årlig undersøgelse om danskernes holdning til  bæredygtighed de sidste tre år. Undersøgelsen afdækker danskernes forståelse af begrebet  bæredygtighed og holdning til behovet for omstilling til en mere bæredygtig produktion og et mere  bæredygtigt forbrug. Formålet med undersøgelsen er at bidrage til forståelsen af danskernes  holdning til den bæredygtige omstilling af vores fødevareproduktion og -forbrug. 

Datagrundlaget for undersøgelsen er en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt  2.017 udvalgte danskere i aldersgruppen 18-65 år repræsentativt fordelt på køn, alder og  geografi. Undersøgelsen er gennemført i februar/marts 2020, og stikprøven er tilfældigt udvalgt  blandt Userneeds Danmarkspanel.   

Spørgeskemaet er udarbejdet af Mejeriforeningen i regi af European Milk Forum og er  gennemført i seks lande: Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Nordirland og Belgien. 

Udvalgte spørgsmål fra undersøgelsen:   

Har du inden for det sidste år ændret din kost til at være mere bæredygtig? 

Ja, jeg spiser mere bæredygtigt i dag end for et år siden  41 %
Nej, jeg har spist bæredygtigt altid eller i længere tid  22,6 %
Nej, jeg spiser ikke bæredygtigt  18 %
Ved ikke  18,5 %

 

Har du inden for det sidste år ændret din kost til at have lavere påvirkning på klima og miljø? 

Ja, jeg har i løbet af det sidste år ændret min kost, så den påvirker klima og  miljø mindre 35,3 %
Nej, jeg har altid eller i længere tid prioriteret, at min kost har en lav klima- og  miljøpåvirkning 22,7 %
Nej, jeg tænker ikke på klima og miljøpåvirkning i valget af min kost  23,1 %
Ved ikke  18,9 %

 

Er du bekymret for klimaforandringerne? 

2018  2020
Ja  58 %  63,1 %
Nej  24 %  24,5 %
Ved ikke  18 %  12,4 %

 

Er det vigtigt at spise bæredygtigt?

2018  2020
Meget enig  18 %  28,7 %
Enig  50 %  52,8 %
Hverken/eller  24 %
Uenig  3 %  5,9 %

 

Har du foretaget nogle af disse klimabevidste handlinger i forhold til dit madforbrug i løbet af det  sidste år? 

Jeg spiser mindre kød  37,8%
Jeg spiser færre animalske produkter  15,7%
Jeg spiser færre mejeriprodukter  15,5%
Jeg er blevet bedre til at bruge mine rester, så jeg smider  mindre mad ud 56,3%
Jeg spiser mere frugt og grønt, der er i sæson  39,0%
Jeg spiser højere grad lokale fødevarer  28,9%
Jeg spiser mere økologisk  34,4%
Jeg spiser flere grøntsager  36,7%
Ingen af ovenstående  12,8%
Ved ikke  3,8%

 

I hvor høj grad er du enig eller uenig med følgende udsagn: “For at bevare vores planet er vi nødt  til at ændre den måde, vi forbruger og producerer madvarer på”?

Meget uenig  3,3%
Uenig  3,9%
Neutral  14,8%
Enig  38,8%
Meget enig  36,8%
Ved ikke  2,4%

 

Indholdet af denne pressemeddelelse repræsenterer udelukkende forfatterens synspunkter og er hans/hendes fulde  ansvar. Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA)  påtager sig intet ansvar for en hvilken som helst potentiel anvendelse af den information, som programmet indeholder. 

 
 
 
 
 
Next Post
Ansgars Kirken flytter julegudstjenester til AKKC

Ansgars Kirken flytter julegudstjenester til AKKC

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.