• Indsend nyhed
torsdag 23. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
8. september 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Danskerne er godt med når det gælder fuldkorn – resultater giver genlyd i udlandet

 

Nu spiser danskerne 82 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit

De officielle kostråd anbefaler at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen, men ifølge nye tal fra Kræftens Bekæmpelses befolkningsundersøgelse ”Kost, kræft og helbred – Næste generationer spiser danskerne nu 82 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit pr. 10. MJ. Undersøgelsen omfatter mere end 38.000 danskere og viser, at over halvdelen af danskerne nu spiser den anbefalede mængde på 75 gram fuldkorn om dagen. Tilbage i 2004 viste en undersøgelse fra Fødevareinstituttet DTU, at danskerne i gennemsnit kun spiste 36 gram fuldkorn om dagen og kun 6% af danskerne fik den anbefalede mængde fuldkorn om dagen.

”Det er næsten blevet svært at undgå at få fuldkorn. Siden Fuldkornspartnerskabet blev etableret, har producenterne i partnerskabet udviklet en række velsmagende produkter og gjort det utrolig nemt for danskerne at få fuldkorn. Der findes i dag over 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo og på mange varedeklarationer på produkter uden logo, kan man også se, at fuldkornet har listet sig ind” siger kampagneleder Rikke Iben Neess fra Fuldkornspartnerskabet.

De danske resultater giver genlyd i udlandet

”Vi bliver ofte kontaktet af stakeholders fra udlandet, som ønsker at lære af de danske erfaringer, og vi arbejder på, hvordan vi bedst muligt kan videregive vores erfaringer. For os handler det om hele tiden at øge tilgængeligheden og gøre det nemt at spise fuldkorn. Samtidig arbejder vi struktureret med klare målsætninger og aktiviteter, som vi sammen gennemfører i Fuldkornspartnerskabet” siger Rikke Iben Neess.

EU Kommissionen valgte tidligere på året at tildele det danske Fuldkornspartnerskab et best practice certifikat.

Fuldkornspartnerskabet er et produktivt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder og branche organisationer. Alle byder ind med deres styrker og kompetencer til den overordnede vision at fremme folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

Så nemt er det at få 75 gram fuldkorn om dagen

For at nå op på anbefalingen på 75 gram fuldkorn om dagen kan man spise en portion havregryn, 1 skive rugbrød og 1 fuldkornsbolle. Eller spise et fuldkornspitabrød, et stykke knækbrød og en lille portion fuldkornsris.

Fuldkorn betyder, at hele kornet er med også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Kornet kan også være formalet til fin mel, og så er der ikke til at se de hele korn i produktet. Men det er stadig fuldkorn.

Fuldkornspartnerskabet har besluttet at fortsætte arbejdet i yderligere 3 år, og har fortsat fokus på at øge fuldkornsindrtaget blandt de danskere, der spiser mindst fuldkorn.

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. 

Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.

Kilde: Fuldkornspartnerskabet

 
 
 
 
Next Post
Boligejernes største frygt er stigende skatter

Boligejernes største frygt er stigende skatter

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.