• Indsend nyhed
mandag 16. februar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis Hostrupaf Dennis Hostrup
31. juli 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Danskerne brugte 100 milliarder kroner på boliger i første halvår

Danskerne brugte 100 milliarder kroner på boliger i første halvår

 

I første halvdel af 2020 har danskerne brugt mere end 100 milliarder kroner på at købe boliger. Det er mere end i hele 2011, 2012 og 2013. Tjek forbruget i din kommune.

100 milliarder kroner. Så mange penge brugte boligkøberne i Danmark i første halvår af 2020. Det er det højeste forbrug på et halvt år, siden Boligsiden begyndte at føre statistik på boligsalget i 2011. Samtidig er forbruget på det seneste halve år højere end i hele 2011, 2012 og 2013.

”Det havde vi på ingen måde regnet med, at da vi stod med coronakrise og massivt fald i boligsalget i marts. Men markedet rejste sig hurtigt, og nu står vi så her nogle måneder senere og har rundet lidt af en milepæl for boligsalget. Dermed har køberne på boligmarkedet gjort sit til at holde gang i samfundsøkonomien,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Mere nøjagtigt har ejendomsmæglerne solgt villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse i første halvår for 100.567.370.051 kroner. De 100 milliarder blev altså først rundt hen mod slutningen af juni, der på alle måder var en helt fantastisk måned.

”Det var ikke givet inden juni måned, at forbruget ville overstige 100 milliarder kroner, men et massivt salg af huse, lejligheder og sommerhuse sikrede det flotte resultat. Samlet blev der solgt mere end 10.000 boliger i juni, og det er det højeste antal salg i en enkelt måned i de seneste 10 år,” siger Birgit Daetz.

Store stigninger i sommerhuskommuner

Samlet set er boligforbruget i kroner og øre steget med 14 procent i første halvår i år sammenlignet med samme periode sidste år, og beløbet er steget i 85 af landets 98 kommuner og altså kun faldet i 13 kommuner. Det er blandt andet i Billund, Hvidovre, Ikast-Brande, Aabenraa og Vejen.

Ser vi på den anden af listen er stigningerne størst i de to nabokommuner Norddjurs og Syddjurs, hvor forbruget er løftet med 65 procent. Derefter følger Læsø, Frederikshavn og Odsherred, der ligeledes har oplevet stigninger på mere end 50 procent.

”Forbruget er steget mest i nogle af de kommuner, hvor der bliver solgt mange sommerhuse. Det gælder for Norddjurs, Syddjurs, Frederikshavn og Odsherred. Læsø kan i princippet også komme i den kategori, selv om tallene her er ret små. Sommerhussalget har været ekstremt i det her første halvår, og det kan vi også aflæse på den her statistik,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Samtidig er salget af villaer og rækkehuse stigende i de nævnte kommuner. Det er blevet mere populært at købe hus uden for byerne og bosætte sig der. Det er en trend, vi så inden og under coronakrisen. Om det fortsætter i efteråret afhænger blandt andet af, hvordan boligmarkedet reagerer, når hjælpepakkerne udløber i august.”

Her er forbruget på boliger steget mest i kroner og øre

KOMMUNE BELØB 1. HALVÅR 2019 BELØB 1. HALVÅR 2020 UDVIKLING
Syddjurs 658.782.101 kr. 1.087.619.235 kr. 65%
Norddjurs 246.807.442 kr. 406.347.049 kr. 65%
Læsø 27.145.500 kr. 43.960.000 kr. 62%
Frederikshavn 533.380.000 kr. 834.688.150 kr. 56%
Odsherred 886.963.474 kr. 1.353.020.760 kr. 53%
Lemvig 145.183.000 kr. 215.038.589 kr. 48%
Langeland 130.140.500 kr. 191.922.500 kr. 47%
Kalundborg 482.331.351 kr. 703.735.494 kr. 46%
Samsø 55.895.500 kr. 81.155.787 kr. 45%
Morsø 93.287.500 kr. 135.285.000 kr. 45%
Vordingborg 394.542.600 kr. 569.273.335 kr. 44%
Ringkøbing-Skjern 726.774.061 kr. 1.047.119.903 kr. 44%
Skive 210.188.705 kr. 302.731.071 kr. 44%
Guldborgsund 533.929.378 kr. 762.255.811 kr. 43%
Tønder 198.780.600 kr. 282.703.511 kr. 42%
Brøndby 311.533.500 kr. 439.243.100 kr. 41%
Lolland 215.630.999 kr. 300.794.490 kr. 39%
Gribskov 1.384.183.055 kr. 1.896.722.772 kr. 37%
Frederikssund 796.224.082 kr. 1.082.375.315 kr. 36%
Jammerbugt 614.951.898 kr. 833.257.525 kr. 35%
Holstebro 537.084.505 kr. 717.169.247 kr. 34%
Hjørring 539.475.422 kr. 712.111.142 kr. 32%
Hørsholm 851.756.500 kr. 1.116.755.284 kr. 31%
Nordfyns 249.735.000 kr. 325.031.516 kr. 30%
Sønderborg 419.821.820 kr. 536.082.872 kr. 28%

(I tabellen er medregnet salg af boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i perioderne 1. januar – 30. juni 2019 og 1. januar – 30. juni 2020. Kilde: Boligsiden).

Samlet forbrug på boliger i første halvår:

ÅR BELØB 1. HALVÅR
2011 36.096.300.140 kroner
2012 38.376.973.842 kroner
2013 43.856.752.548 kroner
2014 49.763.193.780 kroner
2015 73.374.149.920 kroner
2016 73.407.401.659 kroner
2017 86.288.486.316 kroner
2018 87.509.593.718 kroner
2019 88.573.853.318 kroner
2020 100.567.370.051 kroner

(I tabellen er medregnet salg af boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i perioderne 1. januar – 30. juni 2019 og 1. januar – 30. juni 2020. Kilde: Boligsiden).

 
Next Post
Tegn abonnement – AaB

Tegn abonnement - AaB

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.