• Indsend nyhed
torsdag 23. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
6. oktober 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Dansk producent bekymret for sikkerheden: Der er brug for regulering af biopejse

Dansk producent bekymret for sikkerheden: Der er brug for regulering af biopejse

 

Decoflame, der har produceret biopejse i Danmark siden 2008, kalder på en regulering af markedet for biopejse, fordi potentielt farlige pejse i dag importeres fra blandt andet Kina og Østeuropa og sælges frit i Danmark. Forbrugerne opfordres til at tænke sig om.

På baggrund af en tragisk ulykke med en biopejs af ukendt fabrikat, hvor en 33-årig kvinde blev stærkt forbrændt, udtrykker dansk producent nu sin bekymring.

I Danmark og EU er der nemlig endnu ingen lovgivningsmæssige standarder, der stiller krav til sikkerheden ved de biopejse, som forhandles. Derfor bør forbrugerne se sig godt for, lyder opfordringen fra danske Decoflame, der har produceret biopejse siden 2008 og er en af frontløberne herhjemme.

Vi opfordrer til, at folk agerer som kritiske forbrugere og kun vælger produkter fra producenter, der er anerkendte og helt tydeligt har fokus på sikkerhed. Du bør også have mulighed for at kontakte producenten direkte ved spørgsmål om korrekt installation og sikker betjening, advarer CEO Kjell Thomsen fra Decoflame.

Han pointerer samtidig, at det kan være vanskeligt for forbrugerne at stille producenter af importerede biopejse til ansvar i forhold til forsikring og produktansvar.

En biopejs fungerer som supplerende varmekilde ved at afbrænde dampene af bioethanol, der er en alkoholtype fremstillet til anvendelse som brændstof. Ved de såkaldte åbne systemer i manuelle biopejse befinder bioethanolen sig i en tank, der påfyldes fra toppen. Her kan der skjule sig små flammer i bunden, selvom pejsen tilsyneladende er gået ud.

De gængse sikkerhedsregler er, at en manuel biopejs først må påfyldes, når den er håndvarm og minimum 45 minutter efter, den er gået ud. Det skal producenten og forhandleren oplyse om ved købet og i informationsmateriale, fortæller Kjell Thomsen.

I EU arbejdes der på at lave fælles afprøvningsnormer for biopejse, og herhjemme arbejder Dansk Standard på det samme, hvor Decoflame er en del af et panel, der skal være med til at udarbejde normerne.

Større sikkerhed med elektroniske biopejse
Ønsker forbrugeren en større sikkerhed, er anbefalingen fra Decoflame, at der vælges en såkaldt elektroniske biopejs. Her er en række sikkerhedsmekanismer med til at forhindre, at der kan opstå brand- eller eksplosionsfare, fordi pejsen bliver betjent eller påfyldt forkert.

De skrækkelige uheld, man har set, kan ikke ske med en elektronisk biopejs. Ved de åbne systemer vil der altid være en teoretisk fare, men de elektroniske er lukkede systemer, som udleder udelukkende dampene og har en teknologi og en række sikkerhedsforanstaltning, der automatisk styrer, hvornår det er muligt at påfylde og genstarte dem, forklarer Kjell Thomsen.

Således giver pejsen en fejlmelding, hvis der er spildt, eller den er påfyldt forkert. Samtidig tændes en elektronisk biopejs via fjernbetjening eller app, hvilket ligeledes er med til at skabe tryghed.

Decoflame forhandler både manuelle og elektroniske biopejse og har aldrig oplevet, at deres produkter har været involveret i brande eller lignende ulykker.

En biopejs er en god, alternativ varmekilde, og sikkerheden er meget høj hos de seriøse producenter. I forhold til biopejsens stigende popularitet de senere år, hvor der også er kommet en stor import, er det trods alt positivt, at der ikke er sket flere uheld. Hvis folk har forholdt sig kritisk til kvaliteten af deres pejs, behøver de ikke være nervøse, understreger Kjell Thomsen.

Kilde: DecoFlame

 
 
 
 
Next Post
Bygherrer skaber flere lærepladser i byggeriet

Bygherrer skaber flere lærepladser i byggeriet

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.