• Indsend nyhed
søndag 18. maj 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis Hostrupaf Dennis Hostrup
26. juli 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

DANMARKSPREMIERE PÅ C MORE: BEVERLY HILLS 90210 GØR COMEBACK MED HELT NYE AFSNIT FRA 8. AUGUST

 

Brandon, Kelly, Brenda, Donna, David, Andrea og Steve er alle med, når den ikoniske 90’er-serie Beverly Hills 90210 vender tilbage i den nye miniserie, BH90210, bestående af seks spritnye afsnit på C More. Det første afsnit i den nye sæson kan streames torsdag den 8. august.

Den oprindelige serie sluttede for 19 år siden, men nu er Jason Priestley (Brandon), Shannen Doherty (Brenda), Jennie Garth (Kelly), Ian Ziering (Steve), Gabrielle Carteris (Andrea), Brian Austin Green (David) og Tori Spelling (Donna) tilbage i BH90210.

Se trailer til BH90210

Dermed genforenes syv af de oprindelige skuespillere og hovedkarakterer fra 90’ernes store ungdomsserie. Luke Perry, der spillede den mystiske James Dean-agtige Dylan, døde tidligere på året efter et slagtilfælde.

En af vennerne foreslår, at det er på tide at mødes igen og få genstartet den ikoniske gruppe fra byen med det verdensberømte postnummer. Men hvad sker der, når første kærlighed, gamle romancer og venner forsøger at fortsætte, hvor de slap?

De syv teenageidoler er i dag mellem 45 og 58 år gamle, og den nye sæson vil have den twist, at de hver i sær spiller ophøjede eller forbedrede versioner af dem selv – inspireret af deres virkelige liv og deres ægte relationer.

Den oprindelige Beverly Hills 90210 så dagens lys i slutningen af 1990, og kastede hele 293 afsnit af sig over 10 sæsoner frem til slutningen af 1999.

BH90210 er produceret af Chris Alberghini, Mike Chessler, Paul Sciarrotta, Gabrielle Carteris, Shannen Doherty, Jennie Garth, Brian Austin Green, Jason Priestley, Tori Spelling og Ian Ziering for CBS Studios og FOX Entertainment. CBS Studios distribuerer serien internationalt.

BH90210 får danmarkspremiere 8. august på C More og består af seks afsnit. Nyt afsnit hver torsdag. 

 
 
Next Post

Saftevand er et dårligt råd i ugens hedebølge

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.