Medlemmerne i Nordjylland har valgt både nye og kendte ansigter til områdets 5 pladser som delegerede i LB Foreningen, der samler de 420.000 medlemmer i Danmarks største medlemsejede skadesforsikringsselskab, LB Forsikring. Der er således tre nye og to genvalgte blandt de 5 valgte
kandidater, der snart træder ind i den øverste myndighed i LB Foreningen.
”Hver gang vi har valg, er det en festdag og en bekræftelse af vores demokratiske fundament. Det er her vi kan se demokratiet folde sig ud. Nu glæder vi os til at fortsætte arbejdet med både de nyvalgte og genvalgte delegerede,” siger Lars Busk Hansen, bestyrelsesformand i LB Foreningen og LB Forsikring og selv
genvalgt delegeret i Nordjylland.
Som delegeret i LB Foreningen er man med til at vælge foreningens bestyrelse og formand. Derudover er man med til at sætte rammerne for foreningens ejerskab af LB Forsikring A/S og uddele midler til en række almennyttige formål lokalt og nationalt.
Der var i alt 8 kandidater til 5 pladser i Nordjylland, som vælges som repræsentanter for forsikringstagerne i Lærerstandens Brandforsikring, der er en af fire medlemsgrupper i LB Foreningen. De valgte er:
- Natascha Worre Ambjørn, teamkoordinator og lærer, Sulsted
- Lars Busk Hansen, Kredsformand Lærerkreds Nord, Hjørring
- Per Clausen, Rådmand for Klima & Miljø, Aalborg
- Connie Hermansen, folkeskolelærer og jordemoder, Aalborg
- Erling Schmidt, pensioneret skolelærer, Aalborg
Samtidig med valget i Nordjylland har der også været valg i flere andre jyske områder fra Fredericia i syd til Skagen i nord. I alt er der blevet valgt 16 delegerede. Af de 16 er 8 nyvalgte, der alle tiltræder efter den førstkommende generalforsamling, som afholdes i april 2023.
FAKTA
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab med over 420.000 medlemmer. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Alle medlemmer af LB Forsikring er også medlemmer af LB Foreningen og dermed medejere af LB Forsikring.
De delegerede i LB Foreningen udgør generalforsamlingen, som er den øverste myndighed i LB Foreningen.
Valget, der netop er afholdt, dækkede følgende områder:
-10 (postnumre 7000-7990)
-11 (postnumre 8000-8990)
-12 (postnumre 9000-9990)
Valget er gældende for en periode på fire år fra den ordinære generalforsamling 15. april 2023.
For yderligere info kontakt:
Mikkel Klausen, kommunikationschef LB Foreningen, 24282110
Kilde: LB Foreningen