COVID-19: Port of Aalborg tager nødvendige forholdsregler
De seneste udmeldinger fra Statsministeriet omkring tiltag for at inddæmme spredningen af COVID-19 skaber store udfordringer for mange.
Port of Aalborg vil gøre alt hvad der kan gøres for at sikre fortsat betjening og opretholde forsyningssikkerheden i transportkæden i denne ekstraordinære situation.
Port of Aalborg er stadig åben for skibstrafik og øvrige aktiviteter i og omkring havneområdet. Dog vil vi i den kommende tid træffe de nødvendige forholdsregler og prioritere vores ressourcer nøje med henblik på i størst muligt omfang at opretholde driften, så vi fortsat kan sikre en stabil forsyningskæde til både det grønlandske og danske samfund.
Kilde: Aalborg Havn





