• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
27. maj 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
“Rød kommune” åbner for besøg

Corona har givet færre hospitalsindlæggelser men også øget dødelighed for visse sygdomme

 

Mens store dele af Danmark har været lukket ned for at bremse udbredelsen af COVID-19, har det ikke kun betydet, at færre er blevet indlagt med sygdommen på landets hospitaler. Der har også været en nedgang i indlagte med andre alvorlige sygdomme, og helt nyt studie viser nu, at dødeligheden for nogle af disse er steget.

Som det første egentlige studie af indlæggelsestal på danske hospitaler under corona-pandemien, har forskere fra Aalborg Universitetshospital kigget på data fra samtlige indlæggelser fra da landet første gang lukkede ned i marts 2020 og frem til udgangen af januar 2021, hvor pandemiens anden bølge var klinget af. Tallene har forskerne sammenlignet med året tidligere for at se på, hvilke konsekvenser de store nedlukninger af samfundet har haft for antallet af indlagte med andre sygdomme.

– Som man nok kunne forvente, skete der et kraftigt fald i indlæggelser på hospitalerne. På de fleste områder har tallene udjævnet sig i løbet af året, men for nogle sygdomme vedbliver de med at være lavere i forhold til året før, fortæller overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Jacob Bodilsen.

Sammen med kollegaer fra hospitalet har han studeret de danske indlæggelsestal for at undersøge hvordan det danske hospitalsvæsen har klaret sig gennem corona-pandemiens første og anden bølge, og hvordan det samlede antal indlæggelser har påvirket eksempelvis antallet af patienter med akutte medicinske tilstande som lungesygdom, hjerteproblemer og alvorlige infektioner.

– Vi kan ikke se, hvorfor tallet er faldet. Måske har folk bare været mindre syge, fordi samfundet har været lukket ned. Det kan også være, at de har været mindre tilbøjelige til at søge hjælp, eller ikke blev indlagt, fordi sygehuset var overbelastet eller, fordi vagtlægen kunne gøre det, der skulle til.

Højere dødelig for visse sygdomme

Udover antallet af indlæggelser viser forskernes studie også, at der for nogle sygdomme har været en højere dødelighed – også i perioden mellem de to store nedlukninger. Man kan dog ikke nødvendigvis konkludere, at nedlukningerne har kostet liv, fortæller Jacob Bodilsen.

– Studiet fortæller kun noget om indlagte patienter, så vi ved ikke, om den let stigende tendens i dødelighed for visse sygdomme skyldes, at hospitalerne kun har set de sværeste tilfælde, og at patienter, der kun var let syge, er blevet behandlet af den praktiserende læge eller vagtlægen.

Han advarer derfor mod at konkludere, at patienterne har fået mangelfuld behandling, men studiet understreger vigtigheden af, at patienter og det danske sundhedsvæsen er opmærksomme på andre sygdomme end COVID-19:

– I løbet af pandemien har vi først haft en generel overdødelighed i den samlede danske befolkning under 2. bølge af COVID-19. I dette studie ser vi en tendens til, at dødeligheden blandt indlagte patienter har været forhøjet, ikke kun under de nationale nedlukninger, men også i perioden derimellem for visse alvorlige sygdomme som eksempelvis cancer. Det kan være en indikation på, at nogle patienter har gået rundt med ubehandlede alvorlige sygdomme for længe, siger Jacob Bodilsen.

Derfor er hans opfordring til borgerne også klar:

– Gør som du altid har gjort, og henvend dig til lægen, hvis du har tegn på sygdom.

 
 
 
 
 
Next Post
Bolig: Det billigste af det billigste i Nordjylland

Bolig: Det billigste af det billigste i Nordjylland

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.